Lil Dicky er tilbage i anden sæson ‘Dave’ – se den første trailer

Lil Dicky er tilbage i anden sæson ‘Dave’ – se den første trailer
'Dave' sæson 1. (Foto: Ray Mickshaw/FX)

Første sæson af YouTube-rapperen Lil Dickys semiselvbiografiske serie ’Dave’ var en af de mest opfindsomme serieoverraskelser sidste år.

I første sæson fulgte vi Dave/Lil Dicky, der drømte om at blive en verdenskendt rapper. Han kæmpede samtidig med at holde sammen på sit privatliv, hvor kærlighed, venskab, identitet og ikke mindst mindreværdskomplekser kolliderede i jagten på hans ultimative drøm.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ikke ulig en anden populær rapserie, Donald Glovers ’Atlanta’, er det også David Burd selv, der har været med til at skabe og producere serien, sammen med Jeff Schaffer. Kevin Hart er med i kulissen som producer.

Anden sæson byder på en række gæsteoptrædener, hvor netop Kevin Hart medvirker sammen med blandt andre CL, Kendall Jenner, Hailey Bieber, Kyle Kuzma, Doja Cat, J Balvin, Kareem Abdul-Jabbar, Lil Yachty og Lil Nas X.

Herhjemme kan første sæson af ’Dave’ ses på HBO Nordic, og anden sæson lander den 17. juni.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af