Gå hjem og vug, ‘Fear Street’ på Netflix.
Senere i år lander 10. sæson af Ryan Murphys kultgyserserie ‘American Horror Story’, men inden blænder den myreflittige film- og serieskaber op for spinoff-projektet ‘American Horror Stories’ (de to titler skal vi tids nok få byttet rundt på adskillige gange … ).
‘American Horror Stories’ er en ugentlig antologiserie, hvor hvert afsnit fortæller en ny, afsluttet historie. Serien låner en række skuespillere fra moderskibet, og i traileren får vi således et glimt af både Matt Bomer og manden bag alletiders mest groteske klovn, John Caroll Lynch Armstrong.
Cindy Crawfords datter Kaia Gerber er også på rollelisten, men det største scoop må næsten være, at legenden Danny Trejo spiller en morderisk julemand.
Se traileren her:
‘American Horror Stories’ får premiere på Hulu i det amerikanske 15. juli. Herhjemme kan alle sæsoner af ‘American Horror StorY’ ses på Disney+, som mon ikke lillesøsterserien også finder vej dertil.