’Dating for letøvede’: DR3’s nye ungdomsserie punkterer myten om dating
Hot girl summer, tredagsreglen, the game, bro code.
Der er mange regler og systemer, der skal forestille at hjælpe os med at navigere i datingverdenens lovløshed og med at spille det (Tinder)game, som det meste af tiden egentlig bare foregår i vores hoveder.
DR3’s nye serie ’Dating for letøvede’ kridter banen op og slipper seks unge, der alle holder sabbatår, løs på den. De er famlende, usikre og opfører sig fuldstændig som alle os andre, der vælter rundt mellem flirts, dates og sårede følelser.
Serien starter på en bowlingbane og en badmintonbane, hvor to forskellige positioner etableres. De tre veninder Lærke, Simone og Rebekka hænger ud, mens Lærke arbejder i bowlinghallen, og Rebekkas kæreste Kris agerer dommer i en kamp mellem Gustav og Oliver.
»Men Lærke?« Bliver Oliver spurgt.
»Oliver?« Spørg Lærke sine veninder.
Ad veje, ingen rigtigt kan forklare, har de to fundet ud af, at de er interesserede i hinanden. Og så er bolden givet op.
Over fire korte afsnit følger vi de to vennegrupper, mens de store spørgsmål diskuteres: Hvor længe skal Oliver vente, inden han følger Lærke på Insta? Er det fedt at gå tur på første date, og skal Oliver skifte sine lagner inden? Kan et outfit reddes med et »sexet tørklæde«? Vennerne forsøger at give råd ud fra det, vi alle forsøger at give råd ud fra i de situationer, nemlig bedrevidende mavefornemmelser, ubrugelige personlige erfaringer og de uskrevne datingregler, som ingen vil kendes ved, men som vi alle klamrer os til i mangel af bedre.
I det første afsnit, ’Vent med at sende!’, vendes alle facetter af den svære første kontakt. Pigerne hjælper Lærke med at vurdere, om det er kikset at lægge en video op på Simones story, hvor Lærke laver en strike, mens drengene forsøger at formulere en besked, som er bedre end »hej Lærke. Kan du lide øl? For så kunne vi drikke sådan én sammen«. I afsnittet ’Det er ikke en date’ er det førstedaten, de forsøger at planlægge.
Det er helt simple fortællemidler, ’Dating for letøvede’ benytter, som den krydsklipper mellem et pigeværelse og den kaffevogn, Oliver arbejder i. Men mere skal den heller ikke bruge for at skabe komisk timing, der understøtter de ofte absurde steder, samtalerne ender.
For eksempel når pigerne bliver enige om, at det kun er idioter, der bestiller espresso, og der så klippes til Oliver, der rækker den selvsikre Gustav den mindste kop kaffe, kaffevognen kan producere. Det er enkelt og skarpt skrevet og rammer hele vejen igennem den tone, jeg kender fra vennegrupper og kollegiekøkkenet. Og selvom vi kun er kort tid i deres selskab, føler man sig hurtigt fortrolig med de seks personer, som alle balancerer på kanten til at være karikerede uden at være det.
Rebekka, Simone, Gustav og Kris trækker alle i Lærke og Oliver fra forskellige sider som for at understrege, at det er samtaler, de næsten bare kunne have haft med sig selv, mens de forsøger at finde på den perfekte besked.
Og så alligevel ikke: ’Dating for letøvede’ fanger nemlig, hvordan kærlighedsrådgivningen lige så meget handler om usikkerheder, svære følelser og frygten for at blive såret, som den handler om at give råd. Om at blive bekræftet i, at man ikke selv er skyld i, når det går skævt, og at man ikke har trådt ved siden af eller overtrådt en grænse – eller at man får det at vide, hvis man har.
Eksempelvis deler Rebekka og Kris, hvordan kærlighed og sex stadig er svært, selvom man er i et parforhold. Og Gustav med sin påtagede selvsikkerhed deler, at han heller ikke altid kan præstere det, han gerne vil.
Serien kan klandres for at læne sig lidt for meget op ad klichéforestillingerne om, hvordan piger og drenge snakker: Piger snakker om følelser, og drenge reducerer det til biologi og mener, at menstruation og forelskelse er to tæt sammenkædede størrelser. Men klichéerne er også nødt til at komme på banen for at kunne blive smadret, og det er rart, at der bliver gået lige så meget efter pigernes »vent til han skriver«-attitude som til drengenes forsøg på at være cool.
Til sidst i serien afviger ’Dating fra letøvede’ fra sit stilsikre udgangspunkt med kun at vise vennernes samtaler. Men det er også med til at understrege, hvor lidt det hjælper at ignorere sine usikkerheder – og hvor meget det hjælper at dele dem med sine venner.
Kort sagt:
Med simple midler er ’Dating for letøvede’ en lille serie om datinglivets store spørgsmål, der sjovt og fint punkterer myten om, at dating er et spil, man kan vinde, hvis man bare kan regne reglerne ud.