Farmand har gået stille med dørene, men Ewan McGregors 25-årige datter Clara McGregor afslørede for nylig på Instagram, at hun er blevet storesøster.
Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Ewan McGregor og skuespilleren Mary Elizabeth Winstead har således fået en søn, efter at parret fandt sammen på optagelserne til ‘Fargo’ sæson 3 i 2017.
Her spillede duoen et småkriminelt og overmåde uheldigt par, der blev rodet ind i stadigt mere blodige forviklinger, men i kulissen opstod der altså anderledes sød musik.
Winstead er også kendt fra ‘Birds of Prey’ og ’10 Cloverfield Lane’, mens McGregor i skrivende stund er igang med optagelserne til Disney+-serien ‘Obi-Wan Kenobi’.
‘Fargo’ kan ses på HBO Nordic.