’Life of Deception’ (’The Nest’): Jude Law og Carrie Coon blænder i enigmatisk parforholdsthriller
En dør, der før var lukket, står pludselig pivåben i det alt for store, mørke herskabshus, hvor Allison er alene hjemme med sine børn. Allison bliver forskrækket og konfronterer børnene, der uskyldigt nægter: De har ikke åbnet nogen dør for at skræmme og drive gæk med hende.
Kort tid efter befinder Allisons mand Rory sig pludselig i stuen sammen med hende. Som et genfærd er han trængt ind i huset uden at give en lyd fra sig. Om det var ham eller et faktisk spøgelse, der stod bag den mystisk åbnede dør, er imidlertid både uklart og ganske ligegyldigt.
Årsagssammenhænge er sammenfiltrede, og billeder er mangetydige i Sean Durkins ‘Life of Deception’. En åben dør er en åben dør og både alt muligt andet og lige præcis dét. Ét betydningsladet billede i en række af betydningsladede billeder, der tilsammen udgør en afstemt, poetisk smuk og enigmatisk parforholdsthriller.
Filmen hed oprindeligt ‘The Nest’, hvilket både var en langt flottere og mere potent titel. Til den danske lancering på streaming har den fået den mere generiske titel, sikkert for ikke at blive forvekslet med en gyser af samme navn.
Det store herskabshus og det fine England i yuppie-firserne sætter rammen. Rory (Jude Law) har rykket familien fra USA tilbage til hans hjemland i jagten på gode forretningsmuligheder. Det er ikke første gang, han gør det. Rorys illusoriske jagt på velstand og overfladiske charme er ved at slide godt og grundigt hul på familieidyllen. Yngstesønnen er blevet ængstelig, og teenagedatteren udadreagerende.
Og hustruen Allison (Allison Coon), filmens menneskelige kerne, er ved at trevle op i frustration over de tomme løfter og ubetalte regninger.
Tematisk leverer ‘Life of Deception’ ikke banebrydende nye indsigter om en overfladisk, usund yuppie-kultur. Vil vi vide, hvor dårlig den slags kan være for et menneske, skulle vi i stedet spørge en vis Patrick Bateman.
Men instruktør og manusforfatter Sean Durkin har stort talent for at skabe stemning og instruere skuespillere. Det beviste han allerede i 2011 med den (efter min mening) mere interessante Sundance-vinder ‘Martha Marcy May Marlene’, hvor Elizabeth Olsen blændede i rollen som det ødelagte offer af en indoktrinerende kult.
Her er det Carrie Coon og Jude Law, der lyser thriller-mørket op. Law glider med næsten åleglat naturlighed ned i rollen som hul charmør med begyndende sprækker i overlakken. Og Coon, åh Coon. Jeg siger jer: Med den her rolle kan den amerikanske skuespiller, bedst kendt fra ‘The Leftovers’ (2014-2017), danne skoleeksempel for dramaelever på fremstilling af mental nedsmeltning.
Derudover er det især det spøgelsesagtige kamera og de mange betydningsmættede billeder, der løfter ‘Life of Deception’. Billeder af heste, der pludselig genopstår fra døde. Kontrastbilleder af den hårdtarbejdende Allison, der slæber møg ind i stalden, mens hendes mand sidder lammet på kontoret. Billeder af en tyndslidt familie, bøjet over morgenkaffen og udsigten til endnu en dag.
Og billeder af døre, der på mystisk vis åbner sig ind til verdener af betydning.
Kort sagt:
Sean Durkins ’The Nest’ (i Danmark ‘Life of Deception’) er en stemningsladet, afmålt thriller med lysende Carrie Coon og Jude Law i hovedrollerne.