Italienske Paolo Sorrentino er en af de mest virtuose instruktører, vi har i disse år, hvilket han har bevist i alt fra ‘Den store skønhed’ og ‘This Must Be the Place’ til tv-serien ‘The Young Pope’.
Nu er han klar med sin første film for Netflix under den Diego Maradona-inspirerede titel ‘The Hand of God’.
Og serien foregår da også i netop det Maradona-dominerede Napoli i 80’erne, hvor vi følger den lidt akavade teenager Fabietto, hvis excentriske familie går op i fodboldspillerens bedrifter med hud og hår. En dag bliver han ramt af et voldsomt uheld – og reddes af den argentinske stjerne selv.
Det ser vi dog ikke så meget til i traileren, som mere er en stemningsfuld, poetisk indføring i instruktørens nye filmiske univers. Filmen skulle være Sorrentinos mest personlige til dato.
På rollelisten er også – selvfølgelig! – instruktørens hofskuespiller Toni Servillo, der også havde hovedrollen i ‘Il Divo’ og ‘Den store skønhed’.
Den nøjagtige premieredato for ‘The Hand of God’ er endnu ikke annonceret, men mon ikke det er en af de Netflix-titler, tjenesten håber kan gøre sig gældende i Oscar-kapløbet.