‘The White Lotus’ får en sæson 2 – med stort spring fra første sæson

‘The White Lotus’ får en sæson 2 – med stort spring fra første sæson
'The White Lotus'. (Foto: HBO)

Én af de bedste serier lige nu er Mike Whites dramakomiske HBO-serie ‘The White Lotus’ om en række gæster og ansattes opløsning over en uge på et luksusresort på Hawaii.

Serien var over seks afsnit egentlig tænkt som en afsluttet miniserie, men som det nu engang er med succeser (serien er den mest populære på HBO Max i USA for tiden), skal den slags detaljer ikke hindre en fortsættelse.

Og nu har HBO altså besluttet at forlænge ‘The White Lotus’ med en sæson 2, men heldigvis har Mike White ikke blot ønsket at lave forcerede opfølgninger på de eksisterende karakterers afsluttede historier.

Den nye sæson skal nemlig udspille sig på et andet White Lotus-hotel et andet sted og med et nyt ensemble.

Om stilen således også vil være en anden – seriens lidt hallucinerende rytmiske tone passer som fod i hose til Hawaii – må tiden vise, men Mike White, der tidligere skabte en fremragende serie for HBO med ‘Enlightened’, borger generelt for kvalitet.

Første sæson ‘The White Lotus’ kører i disse uger på HBO Nordic herhjemme. Sidste afsnit kommer på mandag.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af