‘Fantastiske skabninger 3’ med Mads Mikkelsen får premiere tidligere end ventet

‘Fantastiske skabninger 3’ med Mads Mikkelsen får premiere tidligere end ventet
Eddie Redmayne som Newt Scamander. (Foto: Warner)

Vi har efterhånden vænnet os til, at de store franchisefilm er blevet udskudt igen og igen gennem coronaperioden, men med den kommende ‘Fantastiske skabninger 3’ går det nu lykkeligvis den anden vej.

Filmen skulle have haft premiere 14. juli næste år, men Warner – selskabet bag – har nu annonceret, at premieredatoen bliver 15. april (med lidt held 14. april i Danmark.

Samtidig har treeren i Harry Potter-spinoffen, der igen instrueres af David Yates, fået en titel: ‘Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore’.

Som om det ikke var nok, har Warner også offentliggjort en synopsis, så vi nu er en anelse klogere på, hvor fortællingen om Eddie Redmaynes Newt Scamander er på vej hen, og som indikerer, at vi kommer endnu tættere på det originale Harry Potter-univers, og at både Mads Mikkelsens skurk Grindelwald, og at Jude Laws unge Dumbledore vil få masser af skærmtid:

»Professor Albus Dumbledore ved, at den magtfulde mørke troldmand Gellert Grindelwald er i gang med at tage kontrol over den magiske verden. Ude at stand til at stoppe ham alene overlader han det til magizoologen News Scamander at lede et frygtløst hold af troldmænd, hekse og én modig muggle-bager på en farlig mission, hvor de møder gamle og nye skabninger og står over for Grindelwalds voksende legion af følgere. Men hvor længe kan Dumbledore stå på sidelinjen med så meget på spil?«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af