’First Cow’: Amerikansk mester bygger op mod et neglebidende klimaks i forrygende anti-western
Det tager kun Kelly Reichardt fem minutter at vende westerngenren på hovedet i den mesterlige ’First Cow’, der efter to år med festivalpriser over hele verden og alskens anmelderroser endelig kan ses i Danmark.
Grebet er enkelt: To moderne fragtskibe tøffer langsomt gennem vandet ud for Oregon, mens en kvinde lufter sin hund og finder to skeletter i den frugtbare muld, som forvandler sig til en port ind i en verden af i går.
Selvom ’First Cow’ egentlig foregår for 200 år siden – dengang Oregon var et af de sidste uberørte steder i USA, et valfartssted for lykkejagende guldgravere og britiske kolonialister – trækker filmen lange tråde til i dag ved at undersøge det fundament, verdens førende supermagt hviler på.
Emnet er oppe i tiden i disse år, som de fine Oscar-film ’Nomadland’ og ’Minari’ vidner om. Men ’First Cow’ overgår dem begge med sit rå og alligevel kærlige blik på en splittet nations dna, som i virkeligheden altid har været i oprør med sin egen grundvold.
Temaet går som en rød tråd gennem Reichardts værk, der med mesterværker som ’Meek’s Cutoff’ og ’Wendy and Lucy’ har vendt vrangen ud på hjemnationen, før som nu. ’First Cow’ bygger oven på hendes nådesløse blik på kapitalisme, udpining af naturen og menneskelig isolation i en foranderlig verden.
Filmens hjerte er en enormt velspillet – og dybt rørende – relation mellem kokken Cookie (John Magaro) og opportunisten King-Lu (Orion Lee), et umage makkerpar, der vækker mindelser om Reichardts gennembrudsfilm ’Old Joy’. Begge er de outsidere, den ene på grund af sin introverte, følsomme natur, som ikke går hånd i hånd med datidens machoverden, den anden som kinesisk immigrant på jagt efter den rigdom og lykke, mulighedernes land lovede.
Men paradisets idyl udebliver i det mudrede og kolde landskab, hvor de indfødte er sendt på flugt, og de eftertragtede bævere, som bliver til frakker i Paris, forbliver ude af syne for de stadigt mere desperate pelsjægere.
Det er alle mod alle, undtaget for Cookie og King-Lu, der finder hinanden på bunden af samfundshierarkiet og indgår en uhellig alliance: Hver aften stjæler de mælk fra den britiske leder af den lille, nyopstartede outpost. Mælk, som de bruger til at lave de sødeste kager, egnen nogensinde har smagt.
Som i ’Babettes gæstebud’ vækker kagerne glæden i de sørgelige, regnvåde eksistenser, der befolker Oregon – men også hævngerrighed og grådighed. Samtidig begynder duoens tyveri at true med at kollapse under dem, da den britiske kolonialist selv får smag for de søde sager.
Reichardt er som vanligt simpel i sine historier, men uhyre kompleks i sit billedsprog. Malkekoen bliver et symbol på kapitalisme og de magthierarkier, som gør nogle til overherrer og hensætter andre til slavegjorte undersåtter. Alle jagter rigdom, men ingen har egentlig brug for pengene, som de øsler væk på alkohol og kager i mangel af noget bedre at tage sig til.
Med sit anderledes blik på det mytologiske USA blotlægger Reichardt et samfund, der fra start af bestod af mange forskellige nationaliteter, og hvor fremmedfjendskhed var med til at forme landet. Alle de muligheder, som landets rigdomme åbenbarede, blev hurtigt smadret af magtkampe, kapitalisme, og hvad de mange forskellige folkefærd ellers bragte med sig.
Men ’First Cow’ er ikke kun socialkritik. Filmen gnistrer særligt på grund af sine to dybt empatiske hovedrolleindehavere, de relativt ubeskrevne blade John Magaro og Orion Lee. Man bliver varm om hjertet, når man ser de to mænd sidde foran pejsen og drømme sig væk i utopier, som er lige inden for rækkevidde, og så alligevel ikke.
Og så fornægter Reichardts flair for at skabe spænding sig ikke i de mange nattescener, hvor Cookie malker koen i smug, hele tiden på nippet til at blive opdaget. Det kunne ikke være længere fra westerngenrens klassiske skuddueller, men alligevel bygges der op mod et klimaks, som får en til at sidde på kanten af sædet i bar spænding.
Slutningen, der balancerer perfekt mellem tragedie og næstekærlighed, er fantastisk.
Kort sagt:
Mesterinstruktøren Kelly Reichardt vender westerngenren på hovedet med en smuk og smertefuld dissekering af USA i ’First Cow’.