Stortalentet Marie Reuther vinder fornem pris for Danmarks første HBO-serie

Stortalentet Marie Reuther vinder fornem pris for Danmarks første HBO-serie
Marie Reuther i 'Kamikaze'. (Foto: Åsmund Sollihøgda/HBO)

‘Kamikaze’ er den første danske serie produceret af HBO – en fortælling om den fandenivoldske, 18-årige Julie, der skal prøve at genfinde meningen med livet, efter begge hendes forældre og hendes bror dør i en flyulykke i Rwanda.

Serien har netop haft verdenspremiere på festivalen Series Mania i Lille i Frankrig, og her må man sige, at modtagelsen har været glødende.

Hovedpersonen i serien, Marie Reuther, har således vundet prisen for bedste kvindelige skuespiller, en fornem cadeau til skuespilleren, for hvem ‘Kamikaze’ er den første store rolle.

Serien lanceres i løbet af efteråret, når HBO Nordic forvandler sig til det internationale HBO Max.

Den er skrevet af Johanne Algren baseret på en bog af Erlend Loe – og konceptueret af Annette K. Olesen samt instrueret af Kaspar Munk. Også Anders Matthesen, Charlotte MunckMads Reuther og Carla Philip Røder er på rollelisten.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af