Alec Baldwin om tragisk dødsulykke: »Mit hjerte er knust«

Alec Baldwin om tragisk dødsulykke: »Mit hjerte er knust«
Alec Baldwin. (Foto: Mark Sagliocco/Getty Images for National Geographic)

Fredag aften udtalte Alec Baldwin sig om den tragiske ulykke, der kostede filmfotografen Halyna Hutchins livet under indspilningen af westernfilmen ‘Rust’.

På Twitter skriver skuespilleren: »Ingen kan ord kan beskrive mit chok og sorg over den tragiske ulykke, der tog livet af Halyna Hutchins, en kone, mor og dybt beundret kollega«.

»Jeg samarbejder til fulde med politiefterforskningen for at klarlægge, hvordan tragedien skete, og jeg er i kontakt med hendes mand, som jeg tilbyder min støtte – både til ham og hans familie. Mit knuste hjerte går ud til hendes mand, deres søn og alle, der kendte og elskede Halyna«, skriver skuespilleren videre.

Politiet efterforsker stadig ulykken, men har udtalt, at Baldwin ikke mistænkes for at være ansvarlig for ulykken.

En artikel fra The Los Angeles Times har da også beskrevet, hvordan arbejdsforholdene under indspilningen af ‘Rust’ var præget af urimelige vilkår og dårlig sikkerhed.

Af artiklen, der understøttes af blandt andre nyhedsbureauet Associated Press, fremgår det blandt andet, at Baldwin fik overrakt et våben, der skulle have været afladt, men som viste sig at indeholde den fatale kugle.

Ulykken skete kun seks timer efter, at en del af kameraholdet var udvandret fra produktionen i protest over sikkerhedsforholdene.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af