Disse film skal du streame i november – fra Netflix’ actionsatsning til Idris Elba som cowboy

Action med The Rock, Ryan Reynolds og Gal Gadot og en autentisk stripperhistorie er blandt streaming-højdepunkterne den kommende måned.
Disse film skal du streame i november – fra Netflix’ actionsatsning til Idris Elba som cowboy
Andrew Garfield i 'Mainstream' (Foto: PR)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Harder They Fall

I denne stjernespækkede western spiller Idris Alba bandelederen Rufud Buck, der løslades fra fængslet med hjælp fra sine håndlangere, der spilles af Regina King og Lakeith Stanfield. Hans ærkefjende Nat Love (Jonathan Majors) er desperat ude efter hævn efter Bucks koldblodige mord på hans forældre. 

’The Harder they Fall’ er instrueret af debutanten Jeymes Samuel, mens Jay-Z har produceret. 

Kan ses på Netflix fra 3. november

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

A Cop Movie’

Denne festivalroste Netflix-dokumentar bevæger sig på grænsen mellem fakta og fiktion. Via to betjente dykker den ned i korruptionen hos det mexicanske politi. 

Filmen er instrueret af Alonso Ruizpalacios, der med sin debutfilm ‘Güeros’ fra 2014 modtog prisen for bedste debut på Berlin-festivalen.

Kan ses på Netflix fra 5. november

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mainstream’

Ved verdenspremieren under sidste års Venedig Film Festival var Gia Coppolas ‘Mainstream’ blandt de mest hypede film. 

Filmen følger den unge kvinde Frankie spillet af Maya Hawke fra ’Stranger Things’. Frankie begynder at lave internetvideoer sammen med den karismatiske fyr Link (Andrew Garfield). Videoerne begynder at gå viralt, og pengene strømmer ind. Men berømmelsen viser sin skyggeside for de to, da den nye celebrity-tilværelse truer med at ødelægge dem begge. 

Gia Coppola er barnebarn af legenden Francis Ford Coppola. Hun debuterede i 2013 med ‘Palo Alto’ med Emma Roberts og James Franco på rollelisten.

Kan ses på Blockbuster fra 8. november  

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Shithouse’

Alex Malmquist (Cooper Raiff) er lige startet på college langt væk hjemmefra. Der bliver både røget fede og dyrket sex, men Alex falder aldrig helt til i sin nye tilværelse. Han bliver mere og mere ensom og forsøger desperat at finde nye venner, hvilket aldrig lykkes. Da han en nat til en fest møder Maggie, ændres tilværelsen sig dog for den unge Alex.

Udover at spille hovedrollen har Cooper Raiff både skrevet og instrueret dette romantiske komediedrama, der tilbyder et nyt og mere realistisk blik på collegefilmen. Den havde biografpremiere tidligere på året.

Kan ses på Blockbuster fra 8. november

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Zola’

Dette hypede drama, der også vises på den nært forestående CPH PIX-festival, er baseret på den virkelige historie om stripperen A’ziah ’Zola’ King, der i 2015 udsendte 148 tweets i løbet af 48 timer på en roadtrip, der kørte af sporet og endte med mord. 

I filmen spiller Taylour Paige titelrollen som stripperen Zola, der overtales til at tage på roadtrip med vennen Stefani (Riley Keough).

Ved sidste års Sundance-filmfestival modtog ’Zola’ stor ros for sin skildring af skyggesiden af stripperlivet i USA.

Kan ses på Blockbuster fra 8. november

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Passing’

Tessa Thompson og Ruth Negga spiller hovedrollerne i dette drama, der handler om de to afroamerikanske kvinder Irene og Clare, der er barndomsveninder og genforenes efter flere år. Det udvikler sig langsomt til en gensidig besættelse, der truer deres skrøbelige og konstruerede virkelighed. 

Vægtige temaer som race og identitet tages under behandling i filmen, der er Rebecca Halls instruktørdebut og modtog stor ros ved premieren på Sundance Film Festival.

Kan ses på Netflix fra 10. november

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Red Notice’

Med et budget på omkring 150 millioner dollars er der lagt i ovnen til et brag af en actionfilm, hvor Dwayne Johnson spiller FBI-agenten John Hartley, som skal fange den berygtede kunsttyv The Bishop (Gal Gadot). Ryan Reynolds ses i rollen som den rivaliserende Nolan Both, der indleder et akavet samarbejde med Hartley. 

’Red Notice’ er skrevet og instrueret af Rawson Marshall Thurber, der tidligere har instrueret Johnson i filmene ’Skyscraber’ og ’Central Intelligence’.

Kan ses på Netflix fra 12. november 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Tick Tick BOOM’

Lin-Manuel Miranda fik med ét slået sit navn fast ved at skabe det største musicalfænomen i nyere tid med Broadway-stykket ’Hamilton’, som kan ses på Disney+.

Nu står Miranda bag denne Netflix-musical, hvor Andrew Garfield ses i hovedrollen som Jon, en aspirerende komponist, der arbejder som tjener i 1990’ernes New York og kæmper for at slå igennem i teaterverdenen. Mens han nærmer sig sin 30-års fødselsdag og forbereder sig på en altafgørende optræden, begynder Jon at tvivle på sin fremtid i kunstnermiljøet, der er stærkt præget af aids-epidemien.

Kan ses på Netflix fra 19. november

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvor kragerne vender’

Instruktør Lisa Jespersens spillefilmdebut handler om Laura, spillet af Rosalinde Mynster, der har vendt sit ophav ryggen, flyttet til København og har skiftet navn til Irina. Da hendes bror Jannik (Adam Ild Rohweder) skal giftes, tvinges Irina tillbage og må konfrontere fortidens dæmoniske skygger. 

Filmen fik biografpremiere tidligere på året til fornemme anmeldelser, og nu er den altså ude på streaming.

Kan ses på Blockbuster fra 22. november

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af