Kender du det, når du er hotelgæst i København og pludselig får lyst til at klappe en panda? Eller anskaffe dig et våben?
Forhåbentlig ikke.
Men i en fiktiv serieverden er det receptionisten Toke (Andreas Jessen) og hans kollega Hamza (Arian Kashef) fra Hotel Astoria ved hovedbanegården, du skal have fat i.
I den nye danske spændingsserie ‘Fixer’ roder Toke og Hamza sig ud på dybt vand, da de begynder at udnytte hoteljobbet til at fikse gæsternes problemer mod betaling under sloganet »Vi kan klare alt«.
Toke er blevet dumpet af kæresten Mona (Josefine Tvermoes) og har brug for distraktionen, men ikke overraskende kører fikserduoens opgaver hurtigt ud på et farligt sidespor …
Se traileren til serien her:
‘Fixer’ er skrevet Johan Wang og Allan Hyde, og instrueret af Stefan Pflug. Premieren ligger den 25. november på Discovery+.