Får vi en dansk udgave af ‘Stranger Things’?
Der er langt fra DR’s tuttenuttede julekalendernisser til væsnerne i Netflix’ nye danske serie, om end titlen ‘Nisser’ sagtens kunne forlede en til at tro, at der var tale om underholdning for de helt små.
Ud fra traileren at dømme vil dog ikke være helt tilforladeligt at sætte de allermindste foran skærmen, når kernefamilien i centrum for historien rejser til en lille dansk ø, hvor de lokale lever i et mystisk religiøst fællesskab med (knapt så) eventyrlige skabninger i den mørke skov …
‘Nisser’ er en miniserie på blot seks afsnit, og er skabt og skrevet af Stefan Jaworski, baseret på en ide fra folkene bag Netflix-serien ‘The Rain’, Jannik Tai Mosholt og Christian Potalivo.
Serien er instrueret Roni Ezra, og på rollelisten finder vi Sonja Steen, Milo Toke Bendix Campanale, Ann Eleonora Jørgensen, Vivelill Søgaard Holm, Rasmus Hammerich, Peder Thomas Pedersen, Lila Nobel og Lukas Løkken.
‘Nisser’ får premiere på Netflix den 28. november.