’Bad Luck Banging or Loony Porn’: Pinlig porno er blot begyndelsen i komisk Guldbjørn-vinder
CPH PIX Weekend. Det er ikke så tit, at Berlin Film Festivals hovedpris, Guldbjørnen, går til en komedie. Men det gjorde den i år. ’Bad Luck Banging or Loony Porn’ er en rumænsk dramakomedie af prisbelønnede Radu Jude, der har instrueret en samfundskritisk, filosofisk og kitschet fortælling om … ja, praktisk talt alt.
Anslaget starter lige på og hårdt med en pornografisk hjemmevideo. Vores hovedperson, skolelæreren Emi (Katia Pascuriu), er iklædt røde tangatrusser og en øjenmaske i dyreprint, hun giver sig helt hen i liderligheden sammen med sin mand. Klip til selvsamme kvinde, nu iklædt en klassisk grå kontormus-dragt, i hastige skridt og med en panisk stemme under telefonsamtalerne.
Hjemmevideoen er ved en fejl røget på det store World Wide Web, og ikke kun på specialiserede voksensider som Pornhub, men også helt almindelige blogs, hvorfor Emis kollegastab og elever nu ved, hvad der gemmer sig bag Emis røde tangatrusser. ’Bad Luck Banging or Loony Porn’ er delt op i tre kapitler.
Første kapitel føles som ét langt klip med et observerende kamera, der følger Emi gennem Bukarests gader overdøvet af reallyd: ambulancer, skænderier, trafik, mens vi ser forfaldne baggårde, forsømte bygninger i et kulturmøde med det vestliges indtog, storcentrene.
Filmen blev optaget i sommeren 2020, hvorfor alle medvirkende er iført mundbind. Det giver instruktøren mulighed for at portrættere filmens tidstypiske, men også tragikomiske tone, når seriøsiteten omkring en dødelig pandemi fortolkes gennem mundbind, der er designet som klovnesmil og lignende.
Andet kapitel udgør en skattekiste af arkivmateriale – historiske fotos, YouTube-videoer, reportage, hjemmevideo – der alle fortolker forskellige begreber – kultur, konkurrence, familie – med religiøse, kunstneriske, kulturelle og politiske symboler og citater fra historiens lærde.
Her tuner vi ind på tyngden. Vi ser blandt andet et Rumænien, hvor militæret undertrykker befolkningen, hvor den ortodokse kirke låser dørene for revolutionære, der søgte tilflugt i 1989, og hvor seks ud af ti børn oplever vold i hjemmet.
Tredje kapitel bringer os tilbage til Emi, der nu har nået skafottet – et arrangeret møde med rektor, forældrerepræsentanter og kollegaer. Tredje del diskuterer menneskelig moral, sex, medieforbrug og giver publikummet tre forskellige afslutninger på historien, hvoraf den sidste er et kitsch og mindeværdigt bud på, hvordan dildoer også kan bruges.
’Bad Luck Banging or Loony Porn’ er en collage af systemkritiske og satiriske kommentarer om det moderne samfund.
Det hykleriske aspekt ved menneskets puritanske bornerthed omkring seksuel nydelse mellem en mand og kvinde, når det trives fint med, at der i det offentlig rum er reklamesøjler, der udstiller samme biologiske behov ved en objektivisering af kvindekroppen.
Det absurde aspekt ved, at vi lyncher de involverede, når privatlivets hellige kamre ved en fejl bliver offentlige på medieplatforme, hvor vi ellers selv åbner sluserne. Eller det mere seriøse aspekt i, at vi ikke vælger vores kampe med omhu, men bruger ressourcer på hykleriske og absurde sager i privatpersoners regi, når et helt samfund har lidt undertrykkelse og udnyttelse. Hvad er det i grunden, vi kæmper for i dag?
’Bad Luck Banging or Loony Porn’ bruger historien til at rette kritik mod nutiden, og det er tankevækkende materiale og citater, Radu Jude bruger til at understøtte sin politiske film. Som filmen citerer Virginia Woolf for undervejs: »I prefer, where truth is important, to write fiction«.
Det formalistiske i filmen, tempoet og abstraktionsniveauet gør oplevelsen mere undervisende end underholdende, og selvom filmens komiske stil opvejer det til tider messende og prædikerende i budskaber og citeringer, er der også tale om en helt særlig humor i den tørre, fabulerende, ekspressive ende af spektret.
Det er ikke alle, der har tålmodigheden til den slags, men ’Bad Luck Banging or Loony Porn’ klæder PIX-programmet, og det er en særegen oplevelse af slagsen. Med eller uden dildoer, fascister og fastelavnslignende corona-mundbind.
Kort sagt:
En skolelærers hjemmelavede pornofilm ryger ved et uheld på nettet, og så har vi balladen. Denne års vinder af Berlin Film Festivals hovedpris, Guldbjørnen, bruger pornoen som et afsæt for at fortælle humoristiske, filosofiske og absurde fortællinger om det moderne menneske.