Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint genforenes i ‘Harry Potter’-special – se teaseren

Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint genforenes i ‘Harry Potter’-special – se teaseren
Emma Watson, Daniel Radcliffe og Rupert Grint. (Foto: PR)

I forbindelse med ’Harry Potter’-franchisens 20 års jubilæum lancerer HBO Max i bedste ‘Friend: Reunion’-stil et enkeltstående program ved navn ‘Harry Potter 20th anniversary: Return to Hogwarts’. 

I programmet kommer man til at opleve det oprindelige skuespiltrekløver bag Harry, Hermione og Ron bestående af Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint, som vil fortælle om deres oplevelser på settet.

I teaseren, som man kan se herunder, kan man spotte skuespillernavne fra det oprindelige cast, der også er bekræftet til at medvirke i det nostalgiske tilbageblik. 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det gælder folk som Helena Bonham Carter, Ralph Fiennes, Jason Isaacs, Gary Oldman, Robbie Coltrane, Tom Felton, Imelda Staunton, James Phelps, Oliver Phelps og Mark Williams. 

Tom Ascheim, der er forperson for Warner Brothers’ afdeling for børn og unge, udtaler i en pressemeddelelse, at den kommende HBO Max Special er en hyldest til alle, som filmene har rørt, og de mennesker, som fortsat holder fast i den magiske verdens ånd her 20 år senere. 

‘Harry Potter 20th anniversary: Return to Hogwarts’ vil være tilgængelig på HBO Max, så snart uret slår midnat til 1. januar 2022. En magisk eliksir til at kurere tømmermændene, måske?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af