Dwayne Johnson trækker i land med sin støtte til Joe Rogan

Dwayne Johnson trækker i land med sin støtte til Joe Rogan
Dwayne Johnson. (Foto: Amy Sussman/Getty Images)

Dwayne Johnson var en af de markante stemmer, der støttede podcastvært Joe Rogan, da han første gang kommenterede anklagerne mod ham om at sprede misinformation om covid-19.

Nu lader Hollywood-stjernen imidlertid til at være kommet på andre tanker, efter Grammy-vinderen India.Arie har fremhævet en række klip, hvor Rogan taler nedladende om sorte og bruger n-ordet.

På Twitter blev Johnson konfronteret med sin støtte til Rogan af forfatter og politisk aktivist Don Winslow: »Kære The Rock. Du er en helt for mange mennesker. At bruge din platform til at forsvare Joe Rogan – en fyr, der brugte og grinte af at bruge n-ordet dusinvis af gange – er en forfærdelig måde at bruge din magt. Har du rent faktisk lyttet til mandens mange racistiske udtalelser om sorte?«

Det fik Johnson til at svare, hvor han medgav, at han var blevet klogere, siden han i første omgang bakkede op om Rogan: »Kære Don Winslow. Mange tak for din kommentar. Jeg hører dig og alle andre her 100 procent. Jeg var ikke klar over hans brug af n-ordet forud for mine kommentarer. Men nu er jeg blevet belært om hans fulde narrativ. Det var et lærerigt øjeblik for mig«.

Joe Rogan undskyldte i weekenden for at have brugt n-ordet, mens han også fjernede 70 gamle episoder af sin podcast, hvor ordet blev brugt.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af