Et af de mest dramatiske øjeblikke i Oscar-showet historie udspillede sig for få minutter siden, da Will Smith stormede op på scenen og slog presenter Chris Rock.
Ja, du læste rigtigt: Will Smith, Oscar-nomineret for ‘King Richard’, slog Chris Rock i ansigtet:
Rock præsenterede prisen for Bedste dokumentar (en af kategorierne, som ‘Flugt’ var nomineret i, men desværre ikke vandt), da komikeren nævnte Smiths hustru Jada Pinkett Smith i en joke om, at hun med sit buzz-cut var »klar til ‘G.I. Jane 2’«. Det faldt ikke i god jord hos Smith, idet Pinkett Smiths hårtab til dels skyldes den autoimmune sygdom alopecia, og stjernen løb på scenen og stak Rock én.
Derefter vendte Smith tilbage til sin stol og råbte, at Rock skulle holde sin kæft om Jada.
Så voldsomt var øjeblikket, at live Oscar-transmissionen simpelthen blev slukket i et øjeblik lidt efter under Questloves takketale for sin dokumentarsejr for ‘Summer of Soul’.
Da signalet vendte tilbage, så Rock mildest talk chokeret ud.
Var det en joke? Utroligt nok, nej!
Hvorfor man må spørge sig selv: Skal Smith have lov til at gå på scenen for at modtage Oscar’en for Bedste mandlige hovedrolle, som han er favorit til at vinde? Vil Oscar tillade vold på scenen?
Vi venter i spænding på at se, hvad der sker. Og er mildest talt dybt chokerede.
Opdatering kl. 05.00:
Hollywood Reporter og Vanity Fair-journalist Rebecca Ford skriver på Twitter, at Denzel Washington i den efterfølgende pause trak Will Smith til side for at tale med ham. Derefter skulle Washington været gået tilbage i salen for at tale med Jada, som han lagde armen om: