Se Ewan McGregor i den storslåede trailer til Disneys ventede ‘Obi-Wan Kenobi’-serie

Se Ewan McGregor i den storslåede trailer til Disneys ventede ‘Obi-Wan Kenobi’-serie
Ewan McGregor i 'Obi-Wan Kenobi'. (Foto: PR)

Det er svært ikke at mærke et sug i maven som ‘Star Wars’-fan, når man hører John Williams’ ‘Duel of the Fates’-tema gjalde i traileren til Disneys nye serie ‘Obi-Wan Kenobi’.

Den stærkt imødesete serie udspiller sig 10 år efter ‘Revenge of the Sith’, hvor Obi-Wan Kenobi blev drevet i eksil, efter at Kejseren og Darth Vader grundlagde Imperiet og udslettede det meste af jedi-ordenen.

Nu våger Kenobi over Luke Skywalker på ørkenplaneten Tatooine, mens han gør oprør mod Kejserens totalitære regime og hans inkvisitorer i det skjulte.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den pirrende trailer er sparsom med konkret plotinformation, men er til gengæld rig på stemning, når den indfører os i en tid, hvor jedi-riddere er jaget vildt.

På rollelisten ses Joel Edgerton, Benny Safdie, Kumail Nanjiani, Moses Ingram, O’Shea Jackson Jr., Sung Kang, Simone Kessell, Indira Varma og Rupert Friend.

Desuden vender Hayden Christensen tilbage i rollen som Darth Vader, hvis ikoniske åndedræt vi kortvarigt kan høre i slutningen af traileren.

‘Obi-Wan Kenobi’ får premiere på Disney+ 25. maj. Sæsonens seks afsnit instrueres af Deborah Cow, der tidligere har været episodeinstruktør på ‘The Mandalorian’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af