Chris Hemsworth og Taika Waititi slår pjalterne sammen igen i ‘Thor: Love and Thunder’ – se teaseren

Chris Hemsworth og Taika Waititi slår pjalterne sammen igen i ‘Thor: Love and Thunder’ – se teaseren
Første glimt af Natalie Portmans Jane Foster med Mjølner. (Foto: PR)

Taika Waititi stod bag en af alletiders bedste Marvel-film med ‘Thor Ragnarok‘, der løftede den nordiske gud til MVP på superhelteholdet.

Nu vender Waititi og hovedrolleindehaver Chris Hemsworth tilbage i den ventede ‘Thor: Love and Thunder’, hvor Thor får selskab af en række af The Guardians of the Galaxy, herunder Chris Pratt, Dave Bautista og Karen Gillan.

Første teaser til filmen er netop landet, og den sætter tonen for filmen, hvor Thor for alvor skal finde sig selv, efter at have været helt nede i kulkælderen i ‘Avengers: Endgame’, hvor han så småt lagde superheltegerningen på hylden.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I den nye film smider Thor kiloene og rejser i stedet galaksen tynd i sin søgen efter mening med tilværelsen. Og det helt store reveal er, at Natalie Portmans karakter Jane Foster bliver en slags kvindelig Thor og svinger Mjølner, som vi ser i slutningen af teaseren.

Teaseren deler ikke gavmildt ud af plotinformation, men vi ved, at Christian Bale skal spille filmens skurk Gorr the God Butcher, mens Russell Crowe skal spille Zeus.

Tessa Thompson og Jaimi Alexander vender desuden tilbage som henholdsvis Valkyrie og Lady Sif. Til gengæld er det tvivlsomt, om Tom Hiddleston vender tilbage som Loki, efter karakterens død i ‘Avengers: Infinity War’. Om end hans multiverse-eventyr i serien ‘Loki’ – der gav karakteren nyt liv i en ‘parallelverden’ – åbnede en dør på klem for en genforening af brødrene.

‘Thor: Love and Thunder’ følger efter ‘Doctor Strange in the Multiverse of Madness’, men det er endnu uklart, om handlingen i ‘Thor: Love and Thunder’ vil blive påvirket af Doctor Stranges tidsrejseeskapader.

‘Thor: Love and Thunder’ får premiere 6. juli.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af