Han dukkede kort op i Marvel-filmen ‘Eternals’ og Christopher Nolans ‘Dunkirk’, hvor han med små, charmerende skridt lagde grunden til et gedigent Hollywood-gennembrud.
Og i år indtager Grammy-vinder Harry Styles (tidligere medlem af boybandet One Direction og storsælgende solist, skulle nogen være i tvivl) den helt store hovedrollescene, blandt andet i dramaet ‘The Policeman’.
Filmen følger en ung, homoseksuel politmand i 1950’ernes England, som grundet tidens anti-LGBTQ-dogmer ikke vover at springe ud. Han gifter sig i stedet med den søde lærer Marion, spillet af Emma Corrin (‘The Crown’s Diana), men forbliver hemmeligt forelsket i museumskuratoren Patrick, spillet af David Dawson (‘Peaky Blinders’).
Historien springer i tid mellem 50’erne og 90’erne, hvor vi møder trekløveret igen, og traileren er særdeles lovende:
‘My Policeman’ instrueres af den britiske teaterinstruktør Michael Grandage, og er produceret af Prime Video.
Og det er ikke den eneste store rolle, Styles har på plakaten i efteråret: Han spiller ligeledes overfor Florence Pugh i thrilleren ‘Don’t Worry Darling’, der får dansk premiere allerede 22. september. Instrueret af Styles’ kæreste, Olivia Wilde.
‘The Policeman’ får dansk premiere den 4. november, hvorefter filmen forventes at lande på Prime Video senere på året.