’Klovn’ sæson 9 får premieredato – se første trailer

’Klovn’ sæson 9 får premieredato – se første trailer
Casper Christensen og Frank Hvam i 'Klovn' sæson 9 (Foto: Per Arnesen/TV2)

Frank og Casper er tilbage!

Sæson 8 var dårligt overstået, før Casper Christensen fortalte, at optagelserne til sæson 9 allerede var i gang igen. Nu har TV 2 endelig annonceret, hvornår vi kan sætte tænderne i den nye sæson – og har endda udsendt en trailer.

Den er otte afsnit i den nye sæson, som får premiere på TV 2 PLAY søndag 17. juli med titlen ’Senfølger’. Og nej, det refererer ikke til corona-symptomer, men rettere tendensen i, at Franks liv er én lang række konsekvenser af hans handlinger.

I traileren lægger han sig for eksempel ud med Magnus Millang, mens han spiller tennis med Casper.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sæsonen får som altid besøg af en lang række gæstestjerner, som ud over Millang tæller folk som Eske Willerslev, Bjarne Corydon, Anders Breinholt, Simon Kvamm og Sofie Linde.

I pressemeddelelsen udtrykker Casper Christensen og Frank Hvam deres begejstring over den nye sæson.

»Det er en god sæson. Det har været en næsten barnlig glæde at lave de to seneste sæsoner. Måske er det de to bedste sæsoner nogensinde. Det siger vi hver gang, men denne gang mener vi det«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af