‘Saturday Night Live’ og ‘Bridesmaids’-stjernen Maya Rudolph kunne have haft en meget anderledes karriere over de sidste fire år.
I et interview med The Hollywood Reporter fortæller skuespilleren således, at hun oprindeligt blev tilbudt rollen som den titulære Eve i første sæson af Phoebe Waller-Bridges britiske krimiserie ‘Killing Eve’.
Rudolph var klar til at spring til – havde det altså ikke lige været for logistikken:
»Det var ikke en mulighed for mig at flytte til Europa i flere måneder. Altså, hvordan?«
Privat er Rudolph gift med filmmager Paul Thomas Anderson, og parret bor i Californien med deres fire børn. Hvorfor man sådan set godt forstår, at skuespilleren måtte tak nej.
Senest kunne hun ses på det store lærred i Andersons Oscar-nominerede ‘Licorice Pizza’, mens hun under presidentvalget forrige år høstede roser for sine SNL-sketches som Kamala Harris over for Jim Carreys Joe Biden.
Rollen som efterforskeren Eve gik som bekendt i stedet til Sandra Oh, som siden blev nomineret til fire Emmy Awards for sin præstation over for Jodie Comers lejemorder Villanelle.
Maya Rudolph kan snart ses i den nye AppleTV+-serie ‘Loot’ sammen med Adam Scott, hvori hun spiller en millionær, som bliver skilt fra sin utro mand, og efterfølgende kaster sig over velgørenhedsarbejde.
‘Killing Eve’ kan ses på HBO Max.