Se traileren til det danske Netflix-trekantsdrama ‘Kærlighed for voksne’ med Dar Salim og Sonja Ricther

Se traileren til det danske Netflix-trekantsdrama ‘Kærlighed for voksne’ med Dar Salim og Sonja Ricther
'Kærlighed for voksne'. (Foto: Netflix)

Hvad sker der med et ægteskab, når dit livs kærlighed pludselig bliver din værste fjende?

Det er det inciterende spørgsmål i den nye danske Netflix-film ‘Kærlighed for voksne’, der netop har fået sin første stemningsmættede trailer.

Dar Salim (‘Underverden’) og Sonja Richter (‘Elsker dig for evigt’, ‘Afdeling Q: Kvinden i buret’) spiller parret Christian og Leonora, som umiddelbart lever et privilegeret liv i et dyrt designerhjem.

Men glansbilledet krakelerer, da Christian lader til at indlede en affære med sin yngre kollega Xenia (Sus Wilkins), hvilket Leonora på ingen måde vil finde sig i.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Kærlighed for voksne’ skulle egentlig have været den første danske Netflix-film, men blev overhalet indenom af ‘Toscana‘, der var tiltænkt biografpremiere, men i stedet blev udsendt direkte på Netflix.

Filmen er instrueret af Barbara Topsøe-Rothenborg, der senest har været episodeinstruktør på ‘Hvide Sande’ og ‘Perfekte steder’ og desuden instrueret film som ‘En-to-tre-nu’. Manuskriptet er skrevet af krimiforfatterduoen Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich baseret på Anna Ekbergs bog af samme navn.

‘Kærlighed for voksne’ får premiere på Netflix i løbet af 2022.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af