Issa Rae afsluttede sin glimrende dramedy ‘Insecure’ sidste efterår, og allerede nu er hun klar med sin næste serie, denne gang dog ‘kun’ som producer.
Serien hedder ‘Rap Sh!t’ og handler om to gamle highschool-venner, Mia og Shawna, der beslutter sig for at danne en rapgruppe. Som det fremgår af traileren, kommer de til at stå i klassiske hiphopdilemmaer som: Twerking eller substans?
Hiphopduoen Yung Miami og JT of City Girls er medproducere på serien, der lander på HBO Max 21. juli, i hvert fald i USA.
Forhåbentligt rammer den det danske HBO Max simultant.