Det britiske kongehus vil efter sigende have Netflix til at tilføje en disclaimer forud for »udnyttende« ‘The Crown’-sæson

Det britiske kongehus vil efter sigende have Netflix til at tilføje en disclaimer forud for »udnyttende« ‘The Crown’-sæson
Dominic West i 'The Crown' sæson 5. (Foto: Netflix)

Det er ikke alle, der ser frem til den nye sæson af ‘The Crown’, hvis man skal tro en artikel i den britiske avis The Telegraph (via Indiewire).

Ifølge en unavngiven »senior kilde ved hoffet« vil Buckingham Palace have Netflix til at tilføje en disclaimer i starten af sæsonen, der tydeligt bekendtgør, at ‘The Crown’ er fiktion og ikke en dokumentar.

Årsagen er, at sæsonen angiveligt vil skildre fejden mellem Prins Charles og prinsesse Diana i detaljer, hvilket kongehuset ifølge The Telegraph frygter kan skade nyslåede Kong Charles’ ry.

I artiklen udtaler en unavngiven ven af Kong Charles, at serien er »udnyttende« og at »Netflix ikke har nogle skrupler med at skade folks ry«. Kilden fortsætter: »Folk glemmer, at der er rigtige mennesker og rigtige liv i centrum for serien«.

Kong Charles har angiveligt aldrig set ‘The Crown’, modsat sin afdøde mor, der efter sigende fulgte ivrigt med i hitserien.

I 2020 skete noget tilsvarende, da regeringen bad holdet bag ‘The Crown’ om at tilføje en disclaimer i starten af sæsonen for at tydeliggøre, at der er tale om fiktion.

‘The Crown’ sæson fem får premiere på Netflix 9. november.

Denne gang kan vi se frem til Imelda Staunton i rollen som Dronning Elizabeth. Hun får følgeskab af Elizabeth Debicki som Lady Diana, Jonathan Pryce som prins Philip, Lesley Manville som Lady Margaret og Dominic West som prins Charles.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af