Tobias Lindholm har i de seneste år specialiseret sig i at dramatisere virkelige mordsager som episodeinstruktør på ‘Mindhunter’ og senere med ‘Efterforskningen’.
Nu kaster han sig over endnu en berygtet sag med sin internationale spillefilmdebut, Netflix-filmen ‘The Good Nurse’, der har Oscar-vinderne Eddie Redmayne og Jessica Chastain i hovedrollerne.
Den første trailer til den imødesete film er netop landet. Her ser vi Redmayne i rollen som Charles Cullen, den virkelige morder, der formodes at have dræbt op mod 400 mennesker i sin 16 år som sygeplejerske på en række amerikanske hospitaler.
Da en patient uventet omkommer med insulin i blodet, fatter Cullens kollega Amy (Chastain) mistanke til Cullen og indleder sin egen efterforskning af den suspekte sygeplejerske.
At dømme ud fra traileren, er der et inciterende spil katten efter musen i vente.
‘The Good Nurse’ er Lindholms første spillefilm siden Oscar-nominerede ‘Krigen’ fra 2015. Den har været i udvikling i snart seks år, men får altså endelig premiere på Netflix 26. oktober.