’Carmen Curlers’: DR’s nye søndagsserie er en tiltrængt humørbasker
DR1’s nye søndagssatsning er et forfriskende alternativ til de mange alvorstunge serier, som har præget primetime-sendefladen de seneste år.
’Carmen Curlers’ er løst baseret på noget så eksotisk som opfindelsen af den elektriske hårpapillotte: En dansk opfindelse, som så dagens lys i 1963, og som revolutionerede skønhedsindustrien, fordi den gjorde det muligt for kvinder at krølle deres hår på bare 10 minutter.
Det er en anderledes, men alle tiders præmis. Dels fordi den lægger op til et svulstigt periodedrama med flotte kostumer, fikse frisurer og masser af tjubang, dels fordi opfindelsen betød, at tusindvis af hjemmegående husmødre fandt vej til arbejdsmarkedet.
En af dem er landmandskonen Birthe (Maria Rossing), den ene af seriens to hovedpersoner, som i en af seriens første scener forlader den lokale frisørsalon, da hun får at vide, at prisen for at få lavet krøller til sin søns konfirmation er … 12,5 kroner.
Det har familien overhovedet ikke råd til, så da den store dag oprinder, tager hun i stedet til takke med sin venindes hat, mens sønnen – til stor skam – må iføre sig sin fars hullede jakkesæt.
Birthes familie repræsenterer samtidens underklasse. De er uden uddannelse, fattige, og social mobilitet er aldrig en realistisk mulighed – indtil det en dag bliver en nødvendighed, da en familietragedie tvinger Birthe ud på arbejdsmarkedet.
Fortællingen om Birthe er det ene af seriens to fortællespor. Det andet spor knytter sig til iværksætteren Axel (fremragende portrætteret af Morten Hee Andersen), som trods nogle meget dybe barndomstraumer vender tilbage til den provinsby, han flygtede fra.
Nu er han succesfuld med egen tv-forretning, en smuk kone (Rosalinde Mynster) og deres fælles søn, men det er slet ikke nok for Axel. Han vil erobre verden.
En dag ser han en annonce i avisen om en elektrisk hårpapillot. Den virker ikke – faktisk sætter den nær ild til hans kones hår – men Axel er så overbevist om curlerens potentiale, at han investerer hele sin og sin kones fællesøkonomi i personel og maskineri til at få den klar til den årlige skønhedsmesse.
Axel er med afstand serien mest fængslende karakter. Han er på en gang gal og genial, sympatisk og usympatisk, og således skiller han sig ud fra de øvrige karakterer, som – groft sagt – enten er fattige og gode eller rige og onde.
Fortællingen om Axel kunne med sin tyngde godt have udgjort hele serien, men serieskaber Mette Heeno (’Lærkevej’ og ’Sneengle’) skal have ros for også at fortælle historien om Birthe og bondegården.
For på den måde hæver ’Carmen Curlers’ sig fra at være et psykologisk portræt til også at være et portræt af kvindens frigørelsesproces i et historisk samfund gennemsyret af store sociale forskelle og gamle kønsroller.
Det lyder meget mere alvorligt, end det i virkeligheden er, for den store samfundsfortælling er svøbt ind i en gribende historie fyldt med humor og en række vidunderlige karakterer, som man har lyst til at investere sin tid i.
I tredje afsnit kolliderer de to fortælleforløb tilmed på en måde, som lover særdeles godt for resten af serien.
Kort sagt:
DR tog givetvis en chance, da de indkøbte en dramakomedie i tre sæsoner om elektriske hårpapillotter, men at dømme ud fra de første tre afsnit var satsningen den helt rigtige.
Anmeldt på baggrund af tre afsnit.