‘The Good Nurse’: Hvis du ikke har angst for hospitaler i forvejen, får du det efter Tobias Lindholms seriemorderfilm
Instruktør og manuskriptforfatter Tobias Lindholm er aktuel med hospitalsthrilleren ’The Good Nurse’, som er filmet og produceret i USA og har de to Oscar-vindere Jessica Chastain og Eddie Redmayne i de bærende roller.
Filmen, der kommer en uge i biograferne før premiere på Netflix, er baseret på den sande historie om sygeplejersken Charles Cullen, der i 2003 erkendte sig skyldig i mord på 40 patienter. Han har formodentlig dræbt mange flere i de 16 år, han arbejdede som sygeplejerske. Manuskriptet bygger på bogen ’The Good Nurse: A True Story of Medicine, Madness and Murder’ af Charles Graeber, som dykker ned i den ubehagelige historie.
Dystre fortællinger med rod i virkeligheden er velkendt stof for Lindholm. Siden den Oscar-nominerede spillefilm ’Krigen’ (2015) har han vist interesse for krimigenren med serien ’Efterforskningen’ (2020) om ubådssagen og som episodeinstruktør på den amerikanske Netflix-serie ’Mindhunter’ om den første forskningsenhed, der blev grundlagt til at forske i seriemordere.
’The Good Nurse’ skildrer med hårrejsende ubehag hospitalet, som normalt er et sted, de fleste ville forbinde med trygge hænder. Hvis ikke du allerede har angst for hospitaler, er der god chance for at få det af denne film.
Sygeplejersken Amy Loughren (Jessica Chastain) er god til sit arbejde. Hun er alt det, de fleste ønsker sig af en sygeplejerske – omsorgsfuld og beroligende. Og det til trods for, at hun selv kæmper med alvorlige hjerteproblemer, som kan få fatale konsekvenser, hvis ikke hun undgår unødig belastning, hvilket arbejdet på intensivafdelingen unægtelig må kategoriseres som. Men Amy er nødt til at arbejde, da hun ikke har optjent sin ret til sygeforsikring. Hun mangler et halvt år endnu.
Hun er alene med sine to døtre og kæmper en brav kamp for at holde sammen på hverdagen, som opofrende sygeplejerske om natten og som mor om dagen. Når jobbets fysiske udfordringer bliver for meget, er Amys krop lige ved at stå af. Det modstridende i Amys situation – hun arbejder hårdt for at holde sammen på afdelingen og pleje de syge patienter, men har ikke ret eller råd til den rette behandling – udstiller det ubarmhjertige system.
Så det er livsforandrende, da natholdet på intensivafdelingen får den nye og erfarne kollega Charlie (Eddie Redmayne). Han er tilmed hjælpsom og gavmild, og den noget slagne Amy og ham knytter et tæt venskabeligt og kollegialt bånd. Han lover at hjælpe hende igennem de sidste måneder, så hun kan få sin sygeforsikring, og man investeres i deres forbindelse.
Men en dag dør patienten, Ana Martinez, pludseligt og uforklarligt, og hospitalet søsætter en intern undersøgelse af forløbet, som politiet involveres i. De to betjente, der leder efterforskningen, kæmper med at bryde gennem hospitalets tavshedspligter og tillidserklæringer.
De får ikke lov til at snakke med medarbejderne uden en repræsentant fra hospitalets bestyrelse – det ville være et kontraktbrud. Forhindringerne står i kø, og det synes umuligt at få adgang til beviser.
Hospitalsvæsenet lukker øjnene for den himmelråbende affære for at undgå forsikringssager, som kan skade forretningen. Filmen udstiller ledelsen som en usympatisk og forfærdende flok, der kun er interesseret i at rense hospitalets og eget navn. ’The Good Nurse’ er mere en systemkritik end en undersøgelse af morderen og hans motiv, og historien om Cullen bruges først og fremmest til at udstille hospitalernes passive hykleri.
Vi ved fra allerførste scene, hvem Charlie er. Så filmens spænding kan ikke skabes af den velkendte jagt på morderen, men må bestå i, om de mon får ram på ham, før han slår flere ihjel. Men eftersom filmen heller ikke har megen interesse i at skildre, hvad der ligger bag mordene, kan dramatikken sommetider føles lidt forestillet og langtrukken.
Ubehaget er til gengæld slående.
Eddie Redmayne er lige dele tiltalende og uhyggelig som den dødelige sygeplejerske, der flakker akavet og krumrygget rundt på hospitalsgangene som en ulv i fåreklæder. Umiddelbart oprigtigt sød og hjælpsom, og deri ligger den største uhygge. Vi rustes med stor empati for Jessica Chastains Amy, der er meget troværdig som den hårdtarbejdende sygeplejerske og det lette offer, der længes efter en håndsrækning.
Med de bippende maskiners mekaniske rytmer, som ved hjertestop bliver til en slags enerverende tinnitus, er hospitalet ideelt som nervepirrende ramme. De mørke nattetimer på det kølige og kliniske hospital er foruroligende. Et effektivt lydbillede med afvekslingerne mellem utryg stilhed, stødet fra hjertestartere og den knugende underlægningsmusik skaber spænding og uhyggeskabende udsving.
Filmen skildrer, hvor dødsensfarligt det er, når kroppen svigter i USA. Ikke kun med blik for den forhåbentlig enkeltstående sag om Charles Cullen, men med fokus på hospitalsvæsenet som en pengegrisk maskine, der ikke har meget tilovers for dets patienter.
Med hospitalet som den eneste risikable redningskrans bliver vi konfronteret ubehageligt med kroppens sårbarhed.
Kort sagt:
Med ’The Good Nurse’ udstiller Tobias Lindholm det amerikanske hospitalssystem med en hårrejsende skildring af den sande historie om sygeplejerske-seriemorderen Charles Cullen. Men filmen er mere systemkritik end thriller.