‘The Greatest Beer Run Ever’: Zac Efron er Forrest Gump møder McLovin i ny Vietnam-film fra ‘Green Book’-instruktør

I 1968 udkom filmen ‘The Green Berets’ med blandt andet John Wayne og Jim Hutton på rollelisten.

Filmen var en eksplicit, Hollywood-certificeret blåstempling af Vietnamkrigen, der kørte for fuld blus på trods af ret stor ideologisk modstand, ikke mindst fra de amerikanske borgere, der konsekvent ikke forstod, hvad det egentlig var, de kæmpede mod.

Filmkritikeren Roger Ebert gav nul stjerner med den begrundelse, at den var en fornærmelse over for amerikansk politik, hvad end man var for eller imod krigen, og at det var både ondsindet og uærligt over for de tusindvis af liv, der gik tabt under krigen.

Siden 1968 har vi heldigvis fået en opmarch af nuancerede Vietnamskrigsfilm, der har formået at korrigere for, hvad Roger Ebert kaldte en »cowboys and indians«-skildring, altså ikke bare en simplificering af begivenhederne, men en decideret fejlopfattelse.

’The Greatest Beer Run Ever’ er Hollywoods seneste indsigelse mod John Waynes propagandafilm, og så kan man måske tillade sig at spørge: Har vi brug for en mere? Hvortil man nok ville svare: Egentlig ikke.

Heldigvis lyttede instruktør Peter Farrelly (’Green Book’) ikke – for selvom ’The Greatest Beer Run Ever’ fortæller den urklassiske historie om den naive hovedperson, der for første gang mærker krigens gru på egen krop og gennemgår en forvandling fra lemming til individ, er det ikke desto mindre en (sand!) historie, der er værd at fortælle.

Når Chickie (Zac Efron) ikke driver rundt på de syv verdenshave som sømand i handelsflåden, driver han rundt i New Yorks natteliv sammen med sin lille flok loyale barndomsvenner. Flokken havde nok været markant større, hvis ikke præsident LBJ havde eskaleret krigen på den anden side af jordkloden og kaldt USA’s ungdom til samling.

Men for at støtte op omkring sine udsendte kammerater beslutter Chickie sig for at smugle sig selv og en duffelbag med øl ind i den vietnamesiske krigszone. For hvis der er noget, der kan vende en dårlig dag på frontlinjen til en god dag, så må det da være en kold (lunken), brusende (flad) brewskie.

Hvis Forrest Gump, McLovin fra ’Superbad’ og Zac Efrons karakter fra ’Neighbors’ fik en baby sammen, så ville resultatet være John ’Chickie’ Donohue. Han er, langt hen ad vejen, bedårende, enerverende naiv, har en forkærlighed for det søde festliv og en stædighed efter at skaffe adgang til steder, han nok ikke burde være.

Det er svært ikke at sympatisere med ham, når han ryger i karambolage med studenteroprøret, selv om de fleste af os jo er udmærket klar over, at Vietnamkrigen var en skidt affære. Men fordi Chickies argumentation er præget af affektion for sine barndomsvenner og et ellers fuldkommen neutralt politisk standpunkt, føles hans ellers kontroversielle holdning berettiget.

Og man føler sig desto mere engageret i hans kommende dannelsesrejse, når man som udgangspunkt faktisk forstår hans synspunkt.

I Saigon møder Chickie krigsfotografen Arthur Coates (Russell Crowe), der vælter første dominobrik i Chickies kaskade af dyrtkøbte livslektioner, da han håner en tale, den amerikanske præsident er i færd med at holde på tv. I løbet af de efterfølgende tre døgn kommer Chickie til at lære, hvorfor Arthur måske ikke er den sortsynede, opportunistiske journalist, som han oprindeligt antog.

Det er hverken en original eller overraskende morale, men det er til gengæld uhyggeligt aktuelt, at filmen behandler global oplysning og vidensdeling – eller mangel på samme. Som Arthur på et tidspunkt siger: »There’s a lot of wars going on in Vietnam. Most of all a PR war«.

Man kunne godt have savnet en mere uhyggelig stemning i filmen. De få gange, man gennem Chickie oplever reelle traumer – som da han møder en lille vietnamesisk pige på en øde landevej, der straks begynder at græde blot ved synet af amerikaneren – er effektive og følelsesladede øjeblikke, og som kontrast forstærker de også de mere komiske indslag. Men de er for få, og der er for langt imellem.

Man føler sig ikke fysisk eller mentalt udmattet efter at have set filmen, og det er ellers en reaktion man godt kunne have ønsket af en film, der bestræber sig på at vise, hvor ødelæggende krig kan være – både fysisk og moralsk.

---

Kort sagt:
’The Greatest Beer Run Ever’ er en ganske underholdende – og på sin vis skræmmende aktuel – fortælling, som vi har hørt mange gange før. Zac Efron er som skræddersyet til den danderende, smånaive Chickie, der beslutter sig for at levere øl til sine Vietnam-udsendte barndomsvenner.