Dansk film om ung kunstner vinder hovedpris på verdens førende dokumentarfestival

Dansk film om ung kunstner vinder hovedpris på verdens førende dokumentarfestival
'Apolonia, Apolonia'. (Foto: Danish Documentary Production)

International Documentary Filmfestival Amsterdam – bedre kendt som IDFA – er verdens førende dokumentarfestival, og nu har en dansk film netop vundet hovedprisen på årets udgave.

Det drejer sig om Lea Globs dokumentar ‘Apolonia, Apolonia’, der beskrives sådan her i en pressemeddelelse:

»Med et anakronistisk bohememiljø og det parisiske kunstakademi som bagtæppe følger publikum over en periode på 13 år den unge Apolonias personlige og kunstneriske udvikling – fra den tidlige pleje af et ungt talent, til hun tager springet ud i den kommercielle kunstverden. Filmen er en coming-of-age historie, der tager et eksistentielt dyk ned i en ung kvindes tanker om seksualitet, kunst, idealisme og kærlighed«.

Filmen er Lea Globs første som soloinstruktør. Hun har tidligere instrueret ‘Venus’ om ungt kvindeligt begær sammen med Mette Carla Albrechtsen og ‘Olmo and the Seagull’ sammen med Petra Costa.

Men nu får den filmskoleuddannede instruktør altså sit helt store gennembrud på egen hånd.

Det vides endnu ikke, hvornår ‘Apolonia, Apolonia’ kan ses herhjemme.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af