Til januar kan vi se Margot Robbie og Brad Pitt spille over for hinanden i ‘La La Land’-instruktør Damien Chazelles stortanlagte ‘Babylon’, der handler om Hollywood i slutningen af 1920’erne, hvor stumfilmen blev til tonefilmen.
I ‘Babylon’ spiller skuespillerne de opdigtede stumfilmspersonager Nellie LaRoy og Jack Conrad. Og en af de ting man kan se frem til er en drøm af et filmkys mellem Robbie og Pitt. En idé som kom fra ingen mindre end Margot Robbie selv.
»Det var ikke i manuskriptet, men jeg tænkte, ‘Hvornår får jeg ellers chancen for at kysse Brad Pitt? Jeg går bare efter det’«, har Robbie fortalt til Indiewire.
Så da de indspillede scenen, pitchede Margot Robbie sin idé til instruktør Damien Chazelle:
»Jeg sagde, ‘Damien, jeg tror bare Nellie ville gå op og kysse Jack’«, fortæller skuespilleren.
Hun gengav derefter, at instruktøren godt kunne fornemme hendes motivation:
»’Jamen, det kunne hun – men vent lige. Du vil bare kysse Brad Pitt’« gengiver hun Chazelles reaktion. »Og så var jeg sådan, ‘Åh, jamen sagsøg mig. Den her mulighed kommer muligvis aldrig igen’«, fortæller Robbie.
Ifølge Robbie medgav instruktøren, at det virkede med karakteren, hvilket hun bestemt selv var enig i. Da de havde prøvet kysset en gang ville Chazelle se det igen: »Jeg var bare sådan, ‘Jamen, super’«, fortæller Robbie.
Margot Robbie og Brad Pitt har begge spillet med i en anden episk Hollywood-historie nemlig Quentin Tarantinos ‘Once Upon a Time in Hollywood’, hvor de dog ikke delte nogle scener.
‘Babylon’ får biografpremiere 19. januar 2023.