Alexander Skarsgård om at være ‘nepo baby’: »Det hjemsøger mig«

Alexander Skarsgård om at være ‘nepo baby’: »Det hjemsøger mig«
Alexander Skarsgård til Sundance 2023. (Foto: Corey Nickols/Getty Images for IMDb)

Selvom en af USA’s mest prestigefyldte filmfestivaler Sundance er i fuld gang i Utah, lægger det ikke en dæmper på interessen for den igangværende ‘nepo baby’-debat i Hollywood. 

På festivalen deltog skuespiller Alexander Skarsgård i et interview med The Wrap i forbindelse med sin kommende horrorfilm ‘Infinity Pool’, der er instrueret af Brandon Cronenberg

I ‘Infinity Pool’ spiller Alexander Skarsgård og ‘X’-stjerne Mia Goth et par, der bliver involveret i en tragisk ulykke på en ferie, hvilket efterfølgende fører voldsomme konsekvenser med sig.

Dog var det mest opsigtsvækkende i forbindelse med promo-interviewet, da samtalen faldt på den omdiskuterede ‘nepo baby’-debat, der har hevet tæppet væk under Hollywood-stjerner med forældre i filmbranchen

Tidligere har en lang række skuespillere som Zoë Kravitz, Alison Williams og Maude Apatow udtalt sig i debatten. Og The Wrap skyede da heller ikke muligheden for at granske faderbindingerne hos Cronenberg (søn af den store body horror-instruktør David Cronenberg) og Alexander Skarsgård, der er søn af svenske Hollywood-stjerne Stellan Skarsgård og bror til Bill Skarsgård. 

Alexander Skarsgård lagde ikke skjul på, at nepo baby-situationen har fyldt meget hos ham: 

»Jeg vil mene, at jeg dagligt kæmper med usikkerhed, hvor jeg desperat prøver at finde en grund til, at jeg ikke fortjener et job«, lød det fra den 46 årige skuespiller, der fortsatte: 

»Her kommer jeg frem til, at det jo nok er fordi min far er skuespiller. Det er meget belejligt. Efter 20 år i branchen, takker jeg stadig min for hvert eneste job, jeg får«. Sidstnævnte blev dog sagt med et glimt i øjet.

Cronenberg greb bolden og gik som en sand gyserinstruktør i struben på sin skuespillers følelser – »så det er følelsesmæssig masochisme for dig?«. 

»Jeg ved ikke rigtig, om jeg kan bruge det. Det hjemsøger mig bare« svarede Skarsgård i sit hårde og ærlige indspark i debatten. 

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af