Lige før julefreden 2022 skulle til at sænke sig, skabte noget så gammeldags som en magasinforside pludselig eklatant røre i Hollywood-andedammen.
Her var storsmilende unge Hollywood-stjerner fra ‘The Boys’-stjerne Jack Quaid til Maya Hawke og Dakota Johnson Photoshop-klippeklistret fast i plastikkrybber. Til sammen udgjorde de som sprællende babyer en hel fødestue af nepotisme.
I hvert fald ifølge New York Magazine-overskriften på artiklen ‘How A Nepo Baby Is Born’, der spydigt rubricerede et af tidens mest hypede Twitter- og TikTok-udtryk.
De to ord »nepo baby« lægger lige nu navn til en samtale om privilegier, som har trukket overskrifter i snart et år.
Men selvom den betændte diskussion nu har fået Gen Z’s opmærksomhed og dermed et buzzy navn, der er lige så skabt til at vække ramaskrig på internettet som at stå på celebrity it-girl Hailey Biebers t-shirt, er den alt andet end ny.
Det er nærmere verdens ældste historie om, hvorvidt mennesker fødes lige, og hvad forskellen er på at være kendt og være en stjerne.
Emner, der er evigt aktuelle i filmbyen Hollywood, hvor opmærksomhed og talent har gået i arv siden den »originale nepo baby« Douglas Fairbanks Jr. i 1923 (!) blev tilbudt en kontrakt med Paramount som 13-årig, alene fordi han var søn af 1920’ernes hotteste par: stumfilmstjernerne Mary Pickford og Douglas Fairbanks.
Nu har det trendy amalgam af nepotisme og baby dog påny fået stjerner med kendte forældre i tabloid uføre, mens deres unge følgere har mæsket sig intrigant i deres stamtræer, hvor grene til mere eller mindre celebre branchefolk er blevet tildelt en utrolig mængde betydning.
Generation nepo baby anno 2019
I 2019 vakte et nyt ansigt opsigt. Bogstaveligt talt.
For med en prominent rolle i ‘Stranger Things’ og en birolle i Quentin Tarantinos ‘Once Upon a Time in Hollywood’ lærte folk pludselig navnet Maya Hawke at kende.
Ikke blot spillede hun med stor charme og naturlighed, men som barn af Ethan Hawke og Uma Thurman fik opmærksomheden omkring hende et ekstra lag. Hun var ikke blot et ungt talent, men en omvandrende reference til sine forældre, som en lidt mere kalveknæet og fregnet udgave af sin mors modelsmukke Tarantino-muse.
Men da hun i et uheldigt interviewklip med Variety hævdede, at hun havde haft de samme vilkår som alle andre for at få sin Tarantino-rolle, blev hun også ansigt på nepotismesnakken.
På samme tidspunkt var Margaret Qualley (Andie McDowells datter), Lily Rose-Depp (Johnny Depp og model Vanessa Paradis’ datter) og Patrick Scwarzenegger (søn af Terminator) på vej frem, mens også Honor Swinton Byrne høstede roser over for sin mor Tilda Swinton i Joanna Hoggs ‘The Souvenir’.
Hvilket allerede dengang fik The Guardian til at kalde »skuespilskolen ved navn mor og far« endegyldigt ud.
For selvom både Hawke- og Swinton-døtrene blev anerkendt for deres skuespil, blev familieforbindelserne fremhævet som væsentlige i en notorisk brutal branche, der i forvejen led under manglende diversitet i kølvandet på MeToo.
»(…) Faktummet at børn af rige skuespillere aldrig lader til at have problemer med at finde arbejde, promoverer den systemiske ulighed«, skrev filmskribenten Caspar Salmon dengang.
Klip til 2023, hvor den tilbagevendende konflikt har fået et navn, der lægger op til kollektiv latterliggørelse, med en langt større gennemslagskraft end i 2019.
Men desværre er det i mindre grad som en konstruktiv debat om, hvem der har hvilke privilegier, og hvordan vi kan ændre det.
I stedet er ‘nepo baby’-diskussionen mest af alt en infantil omgang fingerpegeri, der skyder på alt og alle. Hvilket den første brug af udtrykket nepo baby eksemplificerer til punkt og prikke.
»her dad is a movie director lol«
Som enhver storm i et glas vand anno 2020’erne startede det selvfølgelig med et tweet.
For da anden sæson af HBO’s voldsomme ungdomshit ‘Euphoria’ løb over skærmen i starten af 2022, faldt det brugeren ‘meriemistired’ for brystet at opdage, at Maude Apatow bag sæsonens breakout-karakterbue Lexi ikke var started from the bottom, men derimod født ind i Hollywoods elite:
Men ud over at katalysere en viral storm formåede tweetet helt fra start at udstille de blinde vinkler, der former samtalen om nepo babyer.
For et tilbagevendende problem er, at det kommer handle om, hvem der er kendte på en meget udefinerbar måde i stedet for, hvad de er kendt for.
Som det står sort på hvidt, var det ikke engang ‘Euphoria’-skuespillerens far Judd Apatows navn, der som sådan satte gang i emojiens tåreflod, men en for hende ukendt »movie director«.
Hvilket giver nepo baby-diskussionen præg af en form for jantelovens Catch-22, hvor ingen kan gøre noget rigtigt, og ‘at have en fod inden for døren’ bliver skamredet ud i meningsløshed. At være af Coppola-slægt (som Sofia Coppola og Nicolas Cage) er pludselig sammenligneligt med, at Phoebe Bridgers’ far arbejdede med at bygge filmsets.
Hvis kendisbørnene får succes. er det provokerende. Hvis de prøver, men ikke får succes, er de ynkelige. Hvis de holder sig i skyggen og får et ‘rigtigt arbejde’, er de muligvis prisværdige for regular joes, men i relation til deres eget ophav, vil de også være nepo-baby-outsidere.
De fleste af de skuespillere, der lever op til mærkatet, anerkender desuden langt hen ad vejen de fordele, de har. Ligesom mange også påpeger, at de skal bevise deres talent som alle andre, hvis ikke i højere grad.
Zoë Kravitz har fortalt GQ, at det fylder hende med »dyb usikkerhed«, og showstarter Maude Apatow fortalte Porter Magazine, at hun vil bevise sig selv ved at »blive ved at gøre et godt stykke arbejde«.
Jamie Lee Curtis har før anerkendt, at det hjalp hende til gennembrudsrollen at være datter af ‘Psycho’-stjerne Janet Leigh og skuespiller Tony Curtis, men har samtidig i et opslag på Instagram udtrykt, at nepo baby-udtrykket er »designet til at forsøge at formindske, nedgøre og såre«.
En af dem, der er kommet i modvind, er Lily Rose-Depp, der både har fejet udtrykket til side, men også udtalt til Elle, at »internettet går meget mere op i, hvem din familie er, end de mennesker, som caster dig i ting. Måske får du en fod inden for døren, men du har stadig kun én fod inden for døren. Der er en masse arbejde, som kommer efter det«.
Det er mere eller mindre det samme, som alle andre nepo babies har sagt – fra Dakota Johnson til Gwyneth Paltrow.
I en privilegiesammenhæng er det muligvis verdens mindste violin, der spiller for Depp-datteren, men mon ikke det også kan belaste ens karriere, hvis ens far eksempelvis er omdrejningspunkt for tidens ubehageligste shitstorm? I sidste ende er de færreste vel oprigtigt misundelige på nepo babyerne og deres unormale opvækster.
Men tiltrækningskraften befinder sig netop i sweetspottet mellem fascination og afsky.
Et ondt Hollywood-stamtræ
Forbundetheden blev sat spydigt på spidsen i New York Magazine-artiklen, der i et tilhørende grafisk stamtræ nidkært kategoriserede et hav af nepo babyer efter, hvor de var i deres karriere, fra »on the rise« til »platinum grade« og sidst »graduates«.
Men det mest interessante var i virkeligheden en anonym castingansvarlig, der fortalte om pinlige korrespondancer mellem ham og agenter for børn med bestemte efternavne.
»Hvis nepo babyen er åbenlyst talentløs, slutter det som regel der. Jeg har lært at sige det simpelt, ‘ikke rigtig til rollen, men skøn’«, lød et af de tankevækkende citater i New York Magazine, der i virkeligheden punkterer meget af begrebets sensationsværdi.
Det er dog først og fremmest tydeligt, hvor meget om Hollywood-systemet der er misforstået og umuligt at gøre sig klog på for dem, der ikke arbejder i det.
Det er dybt problematisk, hvor store forlommer børn af Hollywood-stjerner får. Ligesom rige børn med råd til at gå på skoler, der også fungerer som talentfabrikker – en række high schools med særligt berømt output, som New York Magazine også fremhævede i deres nepo baby-fokus.
USA’s største myte
Det er umuligt at komme uden om, at enhver snak om uretfærdighed i USA altid handler lidt, hvis ikke virkelig meget, om den amerikanske drøm.
USA’s helt store liberale myte, som hele ideen om stjernestatus, berømthed og Hollywood er dybt forankret i, der foreskriver og hylder ideen om, at alle, uanset udgangspunkt, kan ende på toppen.
Det er også eventyret, der går igen i filmhistoriske klassikere fra ‘Citizen Kane’ til ‘Scarface’, og som har givet ekstra ikonstatus til personager som Marilyn Monroe og (nuvel, britiske) Charlie Chaplin, der på næsten Dicken’sk vis har kæmpet sig fra fattigdom til ultimativ succes i filmbyen.
YouTube-mediet The Take mente, at nepo baby-diskussionen udstillede USA’s ødelagte meritokrati (hvis der nogensinde var et?).
Men hvis man spørger den skuespiller, der om nogen er ansigtet på den amerikanske drøm – både på lærredet og med sin vej til det – er succes i Hollywood til syvende og sidst et spørgsmål om evner. Nemlig Tom Hanks.
»Det som ikke ændrer sig – lige meget hvad der sker, ligegyldigt hvad dit efternavn er – er, om det lykkes eller ej. (…) Det er lige meget, hvad vores efternavne er. Vi bliver nødt til at gøre arbejdet for at gøre det til en ægte og autentisk oplevelse for publikum«, lød hans indspark i nepo baby-debatten.
Selv har han fire børn, der alle har arbejdet i filmbranchen (samt White Boy Summer-Chet Hanks’ vanvittige karriereforsøg), men det taler sit eget klare sprog, at der stadig kun er én Hanks i Hollywood, man regner for noget.
Det var sjovt nok også først, da Maude Apatow begyndte at vise format som skuespiller med en større historie i ‘Euphoria’, at folk begyndte at tale om, at hun var nepo baby.
Celebrity vs. stjerne
Det er let at forveksle kendisfaktor og celebrity som fluffy fænomen med at være en stjerne. Og netop det gør »nepo baby«-diskussionen ekstremt overfladisk langt hen ad vejen.
I en verden, der er styret af kapitalisme, er der slet ingen tvivl om, at alting er lettere, hvis du har kapital. Og hvis man er barn af en Hollywood-kendis, har man formentlig alle slags: økonomisk, social og kulturel og nummeret til en god agent.
Bieber-kone, Baldwin-datter og Instagram-it-girl Hailey Bieber og fodboldstjernesønnen Brooklyn Beckham (hvis pinlige fotobog er en af de sociale mediers favoritprygelknaber) er to eksempler på nepo babyer, der har brugt de fortrin, de har fået med hjemmefra.
Men der er stor forskel på at få opmærksomhed by association, der let kan omsættes til influencersucces, og så på at blive anerkendt og taget seriøst på baggrund af præstationer og talent.
I kølvandet på nepo baby-debatten står det klart, at Hollywood vrimler med dem. Men mange af dem er stadig så nye, at det er umuligt at sige, om de har ægte stjernepotentiale.
Da jeg tilbage i efteråret forsøgte at opgøre de største Hollywood-skuespillere under 30, som netop forsøgte sig med den (halvumulige) kunst at spå om fremtidens potentielt største stjerner baseret på vurderinger af kommerciel succes, popularitet og talent, var der ikke én af New York Magazine-artiklens ægte nepo babyer på listen.
‘Wednesday’ var ikke landet endnu, så et af tidens mest feterede navne Jenna Ortega var heller ikke på, selvom hun måske skulle have været det.
Men det er vigtigt at huske, at lige så stor negativ opmærksomhed nepo babyerne får, lige så stor positiv hype nyder Ortega og navne som Zendaya, Sydney Sweeney og Millie Bobby Brown. Alle målsatte børneskuespillere, hvis privilegier formentlig er mange, men ikke tæller forældre med prominente IMDb-lister.
Gen Z ved ikke, hvem du er
Helt latterlig bliver New York Magazine-stamtræets omfattende skelnen mellem »nepo baby« og »industry baby«, hvor man blandt andet finder denne ‘industry baby’:
»Nevøen af skaberen bag ‘Party of Five’ og instruktøren af ‘Leprechaun 2’«.
Eller Timothée Chalamet, som os mindre branchekendte kalder ham.
På samme måde finder man i toppen af New York Magazines »nepo baby«-taksonomi en samling af »graduates« – stjerner, der er blevet så kendte i egen ret, at ingen interesserer sig for, hvem deres forældre er længere.
Og det er ikke ligefrem få undtagelser, der bekræfter reglen.
Det er et væld af navne som Angelina Jolie, Michael Douglas, Laura Dern, Jamie Lee Curtis, og Liza Minelli. Mange af hvem, få fra Gen Z formentlig interesserer sig for, hvis de overhovedet kender dem. Så hvorfor skulle deres legendeforældre fra et Hollywood af i går have nogen betydning, selv hvis de er store filmhistoriske skikkelser?
På den måde sætter den idiotiske kassetænkning i virkeligheden nepo baby-sagen på spidsen.
Der er ingen, der når til tops på deres navne alene, hvis de blot er talentløse babyer med kontakterne i orden. Og lige meget hvor kendt du er eller har været, vil folk glemme det eller blive ligeglade på et tidspunkt.