’Shrinking’: Harrison Fords komiske talent har sjældent skinnet så klart som i ny psykologserie
Harrison Ford er bedårende.
Det er ikke en sætning, man regner med nogensinde at skulle skrive, men i Apple TV+-komedien ’Shrinking’ er det ikke desto mindre korrekt.
Faktisk er hele castet så umanerligt cute, at man helst skal have en meget sort kop kaffe ved hånden for ikke at dø af sukkerchok inden for de første tre afsnit.
Altid bamsede Jason Segel spiller psykiateren Jimmy, der har mistet sin kone og forsøger at holde sammen på både sit forhold til teenagedatteren Alice (Lukita Maxwell) og sine patienters velbefindende med mere og mere alternative metoder.
Luke Tennie spiller med opslugende ro den unge krigsveteran Sean, der går fra patient til bedste ven, da Jimmy lærer ham at bruge sin vrede i bokseringen i stedet for barslagsmål.
Og legenden Harrison Ford spiller Jimmys Parkinsons-ramte kollega og mentor Paul, der vejleder Jimmy med hård, empatisk hånd, mens han selv forsøger at redde sit forhold til datteren, han aldrig har været der for.
På overfladen ligner ’Shrinking’ endnu en af tidens mørke arbejdskomedier. Serier som ’The Bear’ og ’This Is Going to Hurt’, der egentlig er mere drama end komedie og primært bruger komikken som greb til at vise det absurde i en særligt opslidende profession.
’Shrinking’ kunne også nemt have været en historie om sorg, hvor Jimmy skal lære, at han må behandle sin egen sorg, hvis han vil kunne behandle andres.
Men sådan en serie er det ikke.
Selvom sorgen bliver hængende igennem hele sæsonen, bliver den aldrig rigtigt mærkbar eller truende. Og når Jimmy helt uprofessionelt fortæller patienterne om sine egne problemer og tvinger en af dem til at skride fra sin skadelige mand eller boller med sin afdøde kones bedste ven, forsvinder konsekvenserne allerede efter et afsnit eller to.
Men faktisk er det ikke et problem. For selvom ’Shrinking’ ligner en sort komedie, er det i virkeligheden et kærkomment gensyn med en meget ældre tradition: den amerikanske komfort-sitcom.
Frem for at bruge komikken til at sige noget om sorg, bliver sorgen og arbejdskaosset til en undskyldning for at placere Jimmy og de andre i så mange skøre situationer som muligt, så karaktererne kommer til at stråle.
I den klassiske sitcom er målet altid at skabe en verden fyldt med elskelige karakterer i ufarlige scenarier, så man kan sænke sig helt ned i boblemadet med dem og koble fra. Derfor er den slags serier et rent helvede, hvis man ikke kan lide karaktererne, men i ’Shrinking’s persongalleri er der heldigvis rigeligt at elske.
Skuespillerne går næsten altid efter grinet og charmen frem for nuancen og ubehaget, og det stærke cast får alle jokes – også dem der på papir er ret tamme – til at synge.
Harrison Fords komiske talent har sjældent skinnet mere end som Paul. Især brillerer han med slapstick, da Paul spiser en hash-vingummi for meget og forsøger at proppe en sirup-flaske i lommen. Efter 40 år som stenmanden med det hjertesmeltende smil rammer han nu plet som en indelukket eneboer, der er i total kontakt med sine egne og andres følelser.
Selv de mindre karakterer er et elskeligt bekendtskab og særligt Jimmys livlige kollega Gabby, den bekymringsfri nabomand Derek og den selvsikre advokat Brian skal fremhæves.
Bortset fra en generel tendens til at blande sig umanerligt meget i hinandens liv – der giver mening, da halvdelen af karaktererne er psykiatere – er alle demonstrativt ordentlige mennesker, som taler åbent og reflekteret om deres problemer og aldrig overskrider grænser, der ikke kan klares med en undskyldning dagen derpå.
Man kan se det som en serie, der taler ned til seerne, men man kan også se det som barmhjertig eskapisme til en verden, hvor alle grundlæggende er søde ved hinanden. En sorgkomedie, der ikke udfordrer de sørgende, men trøster dem med et tæppe af empati.
Man skal ikke forvente at lære noget særligt om hverken sorg eller psykiatri, og af og til bliver det hele en også tand for blødsødent. Men hvis man har lyst til godt gammeldags godt selskab, er ’Shrinking’ et rart sted at være.
Kort sagt:
’Shrinking’ ligner endnu en dunkel sorgkomedie, men i virkeligheden er det et behageligt (og lige lovlig blødsødent) throwback til fortidens komfort-sitcoms med godt selskab og skægge situationer, der aldrig bliver rigtigt farlige.
Anmeldt på baggrund af ni afsnit.