Stjernerne står i kø i video med første glimt af årets store Netflix-film, fra David Fincher til Millie Bobby Brown

Stjernerne står i kø i video med første glimt af årets store Netflix-film, fra David Fincher til Millie Bobby Brown

Netflix har annonceret udgivelsesdatoerne for nogle af de film, de håber vil tage verden med storm i 2023. Og med en hvirvelvind af en video viser de klip fra alt fra David Finchers ’The Killer’ til animationsfilmen ’Leo’.

Det skorter ikke på store navne til plakaterne, fra Chris Evans til Julia Roberts og Millie Bobby Brown.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Blandt de annoncerede film er:

’You People’: Med en meget blond Jonah Hill, Julia Louis-Dreyfus, Eddie Murphy og David Duchovny på rollelisten får denne romantiske komedie serveret amerikanske race og religionsproblemer når forældrene til en nyforelsket hvid mand møder den sorte kæreste med sine tilhørende forældre.

Dato: 27. januar

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Damsel’: Millie Bobby Brown har hovedrollen som den titulære jomfru-karakter, men i dette ridder-eventyr er pigen ikke en uhjælpelig svækling, der har brug for en stor stærk mand til at redde hende. Tværtimod tager hun kampen op mod en drabelig drage.

Dato: 13. oktober

’The Killer’: David Fincher finder sammen med forfatteren bag ’Seven’ igen for at filmatisere den franske graphic novel af samme navn. Resultatet tegner til at blive en hæsblæsende noir-thriller med Tilda Swinton over for Michael Fassbender i hovedrollen.

Dato: 10. november

’Murder Mystery 2’: Jennifer Aniston og Adam Sandler er siden første film – der blev et stort hit på tjenesten, om end anmelderne var mindre imponerede – blevet professionelle detektiver, men det er først med en personlig sag, at deres firma får luft under vingerne.

Dato: 31. marts

Desuden præsenterer Netflix:

’Luther: The Fallen Sun’, en filmisk efterfølger til den populære serie ’Luther’ med Idris Elba i hovedrollen.

’Leave the World Behind’, en produktion af Barack og Michelle Obama og med Ethan Hawke, Julia Roberts og Mahershala Ali på rollelisten er der rigeligt med kendte navne tilknyttet denne filmatisering af Rumaan Alams kriseroman af samme navn.

’Rebel Moon’: Zack Snyders næste udgivelse bliver en episk sci-fi fortælling og måske den 40-årige algeriske hovedrolleindehaver Sofia Boutellas helt store internationale gennembrud. Snyder skabte i 2021 et kæmpe hit på tjenesten med ’Army of the Dead’.

Ud over den store lancering fortæller Netflix, at der kommer endnu flere film i løbet af året.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af