‘Shadow and Bone’ sæson 2: Netflix’ populære fantasyserie er en sand tidsrøver
Kan du huske, præcis hvad der skete i sidste afsnit af en fantasyserie, du så for to år siden? Nå, ikke? Jamen så er du på den.
For anden sæson af ’Shadow and Bone’ genoptager fortællingen om Solopvækkeren Alina Starkov (Jessie Mei Li) uden at blinke. På en nærmest fjendtlig måde.
Til info for de normale, der har nydt godt af et utal af Netflix-godter siden da og derfor naturligvis ikke kan huske alle detaljer, så slap vi den udvalgte magiker, da hun og hendes udkårne – broderfiguren Mal (Archie Renaux) – satte til søs med en gruppe pirater.
Selvom første sæson sluttede med et umiddelbart dødeligt opgør mod seriens skurk, General Kirigan (Ben Barnes), så mangler Alina & Co. fortsat at gøre kål på det dunkle, truende Skyggehav, troldmanden skabte for 400 år siden.
Derfor går jagten nu ind på at finde to magiske væsener, som kan forstærke Alinas i forvejen uovertrufne evner. For så burde det være en simpel opgave at løfte forbandelsen over hjemlandet.
Men surprise! Streamingverdenens oprindelige slutty-daddy (sorry, Pedro Pascal) er alligevel ikke død. Og den nu »maltrakterede» – tre ar i ansigtet er, som alle ved, lig med tudegrim i serieverdenen, på den lidt lækre måde – Kirigan er ude efter hævn.
Ironisk nok er Solopvækkerens kvaler, og hendes on-going trekantsdrama, ikke anden sæsons lyspunkt. For mens Alina med knyttede næver og kronisk rynkede bryn tærsker rundt i, hvor stor en byrde det er at være en vaskeægte helgen, stjæler en lille gruppe banditter gang på gang spotlyset.
Serieskaber Eric Heisserer (’Arrival’) formåede allerede i første sæson at skildre et fællesskab, der får Frodo og Ringens Broderskab til at blegne, og anden sæsonbyder på mere fra samme veloplagte skuffe.
Med den stadig mere mystiske Kaz (Freddy Carter) i spidsen blomstrer romancen blandt medlemmerne af tyvebanden Kragerne. Og i selskab med udskuddene er der hverken langt mellem grinene eller kampsekvenser i lige så højt tempo, som man efterhånden kan forvente, når man er i selskab med den eftertænksomme super-ninja Inej (Amita Suman).
Selvom man bliver varm om hjertet over gensynet med Kragerne, er en stor fornøjelse også seriens nye karakterer. Og i dén forbindelse gentages et fænomen fra første sæson: Det nærmest obligatoriske danske indspark.
Simon Sears leverede en solid præstation som Kirigans højre hånd i sæson 1. Og i sæson 2 har han givet faklen videre til en øretæveindbydende Thue Ersted Rasmussen, der overbevisende raser ud som hård fængselsnegl med et hjerte af guld.
Og netop med de mange bikarakterer viser ’Shadow and Bone’ sit værd: For serien har en imponerende evne til at knytte et hav af forskellige historier i én plottråd, a la slutningen på ’Love Actually’.
Ved at følge en hel række fortællinger, både blandt Kaz og hans crew, men også i Alina og Kirigans modstridende lejre, bliver seriens hovedpointe tydelig: Selvom det er let at placere skylden hos de skumle, kutteklædte tilhængere af Generalen, er krig aldrig sort og hvid.
Dedikationen til at fremhæve nuancerne i selv den mindste konflikt sker dog til tider også på bekostning af seriens fremdrift. Der går lige lovlig meget Pandoras æske i den, når vi gentagne gange skal have afklaret alles følelser omkring, hvorvidt man eksempelvis bør stole på afhoppere fra modstanderens hær.
Dog er det interessant at dvæle ved mistroen blandt naboer, set i lyset af den samtid, som Netflix udgiver anden sæson i.
For oprindelsen af karakterernes navne (Starkov, Aleksander, Nikolaj), ord som »Grisha«, det magiske palads Os Alta, som er modelleret efter Vinterpaladset, og de fabeldyr, Alina og Mal leder efter, er svær at komme uden om. Den omfattende verden, ’Shadow and Bone’ udforsker, er uomtvisteligt inspireret af et romantiseret tsaristisk Rusland.
Bestsellerforlægget af Leigh Bardugos er udgivet, før Rusland annekterede Krim i 2014, og serien er ikke tænkt som refleksion eller kommentar på politiske begivenheder i den virkelige verden.
Det er dog alligevel nødvendigt at anderkende, at nogle seere kan finde de russiske overtoner mere gennemtrængende og meningsfulde her i anden sæson.
Kort sagt:
Anden sæson af Netflix’ populære fantasyserie er en sand tidsrøver på godt og ondt. Der er intet nyt under solen, men hvad gør det egentlig, når selskabet er godt og tempoet højt.