’Shadow and Bone’: ’The Witcher’ møder ’Paradise Hotel’ i Netflix’ underholdende fantasysatsning
Hvad sker der, når Netflix endnu engang får fingrene i rettighederne til en elsket fantasy-serie?
Man får serveret det samme som altid: Dyster æstetik, undertrykt magi, lækkert koreograferet vold og velskabte hovedpersoner, hvis kødelige frustrationer bobler under en tynd overflade.
Og man sluger det endnu engang råt og beder om mere, tak.
Amerikanske Leigh Bardugos bestsellerforlæg udkom i orkanens øje af YA-fantasybøger i 2010’erne, og adaptationen til den lille skærm er forblevet tro mod sit hormonpumpende forlæg:
I en magisk verden følger vi den håbløst forelskede Alina Starkov (spillet overbevisende af Jessie Mei Li). Hun er vokset op på et børnehjem med sin bedste ven Mal (Archie Renaux) i en ulmende koldkrigstid, opildnet af et mystisk fænomen kaldet Skyggehavet.
Havet, der har form som en enorm mur af mørke, delte for mange år siden nationen Ravka i to og har sidenhen skabt splid mellem mennesker og magikere, kaldet grisha’er, der indædt prøver at placere skylden for ulykken hos hinanden. Skyggehavet har nemlig ikke blot gentegnet landkortets grænser, til stor fordel for griske handelsmænd, men har også bibragt uhyggelige bevingede væsener, som lurer i dybet.
Mal og Alina har længe undgået konflikten, men må som myndige melde sig til kongens hær, hvor broderfiguren Mal så småt begynder at gro dun på læben, mens han får muskler og buler steder, Alina har svært ved at ignorere.
Hun får dog ikke megen tid til at konfrontere sine forvirrende følelser, for da en ulykke rammer deres deling, står det klart, at Alina har magiske evner, hvis lige ikke er set i århundreder. Hun headhuntes derfor af den charmerende troldmand General Kirigan (Ben Barnes), som står i spidsen for en grisha-specialstyrke.
At Generalen kun går klædt i sort og har det faretruende kælenavn ’The Darkling’, burde nok have givet Alina et forvarsel om, at han måske ikke er det bedste valg som nærmeste allierede. Men når seriens ubestridte største navn, Ben Barnes (’Westworld’), med fløjlsbløde øjne toner frem på skærmen, er det til Alinas forsvar svært ikke at lade tankerne vandre og håbe på, at ’Shadow and Bone’ lever op til sin titel.
At Barnes er castet som en omvandrende thirsttrap iklædt flagrende kaftan, er ikke ligefrem subtilt, og der går til tider ’Paradise Hotel’ i den, når de større plotlinjer skubbes i baggrunden for en tur i høet.
Alligevel styrer ’Shadow and Bone’ sig tilbage på et overraskende stringent spor. At skaber Eric Heisserer (’Bird Box’) har taget ved lære af ’The Witcher’s lovlig snørklede tidslinjer, er nok ikke et urealistisk gæt. I hvert fald holder den Oscar-nominerede ’Arrival’-manuskriptforfatter ’Shadow and Bone’s mange tidslinjer i stram snor og forløser dem med stor tålmodighed og tilfredsstillende timing.
Heisserers greb om historiefortælling får god plads til at udfolde sig over sæsonens otte underholdende afsnit, der elegant hopper mellem trekantsdramaer, spøjs steampunk og fantasy for alle pengene. Lækre sekvenser fra det truende, pulserende Skyggehav emmer af samme mystik som rumskibene i netop ’Arrival’, og tilhængere af blodsprøjtende gore får også mulighed for at stille tørsten. I kampsekvenserne bliver de kvindelige stuntfolk især sat på prøve med den ene hårdtslående heltinde efter den anden.
En særligt mindeværdig tilføjelse findes blandt en spraglet gruppe kidnappende tyve, der udser sig Alina som gevinst. De er stensikre fanfavoritter, hvis hjerte er den gudfrygtige lejemorder og tidligere akrobat, Inej (Amita Suman), der indleder jagten på Alina med den charmerende gunslinger Jesper (Kit Young) og gruppens haltende bandeleder Kaz (Freddy Carter), der mere en én gang reddes af noget så flippet som en støtteged ved navn Milo.
Et stort skulderklap skal også gives til danske Simon Sears, der leverer en elegant præstation som General Kirigans højre hånd, Ivan.
Sears får undervejs pulsen i galop (alternativt til at stoppe) hos ikke så få endda, og ’Shorta’-stjernen kan være godt tilfreds med sit biddrag til serien, der til slut binder de sidste tråde flot sammen og lægger solidt op til de fremtidige sæsonener.
Kort sagt:
Med første sæson af ’Shadow and Bone’ viser Netflix endnu engang, at de har knækket koden til underholdende fantasy med et sirligt manuskript og imponerende kampsekvenser, der understreger, at sex, magi og fantasi går hånd i hånd.