‘Baby J’: Selvom han er blevet stoffri, er John Mulaney stadig den bedste komiker på markedet
John Mulaney indleder sin nye Netflix-special ‘Baby J’ med en harmløs, men fantastisk morsom anekdote om, hvor meget han elsker opmærksomhed.
Som dreng drømte han om at miste en bedsteforælder, så han kunne få sin dag i solen. I skolen fik man nemlig, som trøst for sorgen, lov til at sidde i klasselokalets eksklusive sækkestol, når der var frilæsning.
Det er ærke-John Mulaney’sk at vende vrangen ud på sin egen barndom, mens han underspillet gør publikum opmærksom på, at han faktisk er lidt af et røvhul bag det vandkæmmede hår og jakkesættet. John Mulaney har altid været både skamløs og sød.
Men denne gang går han skridtet længere i selvudleveringens navn.
Siden sit sidste show har komikeren været igennem en pænt stor shitstorm på grund af skandaler i sit privatliv. Et coke-misbrug og en ny baby med en ny kone. Med blikfangstitlen ‘Baby J’ driller Mulaney sit publikum, der muligvis sladderhungrende håber, at showet handler om den baby, han fik med sin nye kone Olivia Munn.
Et forhold, der udløste fanraseri.
Indtil 2021 havde Mulaney nemlig et ret solidt nice guy-ry kørende for sig.
Udover at være en knivskarp komiker stod han bag ungdomsserien ‘Big Mouth’ og endda det skøre børneprogram ‘John Mulaney & The Sack Lunch Bunch’ (der, nuvel, smager lidt anderledes med en stofmisbruger som afsender og vært).
Og Mulaney var ikke kun en nice guy, men også en såkaldt wife guy. I sine shows talte han vidt og bredt om sin elskede (nu eks-)kone, multimediekunstner Anna Marie Tendler, promoverede sig på deres parforhold og den franske bulldog Petunia, som de levede lykkeligt og frivilligt barnløst med.
Folk følte sig derfor vildledt og forrådt, da parret i 2021 blev separeret, og det i samme måned kom frem, at komikeren nu dannede par med Munn.
Men i ‘Baby J’ er det Mulaney selv, der er nyfødt og nu skal fusionere nutiden med fortidens blåøjede image.
Han tager uskyldige gadedrengehop mod showets virkelige og vanvittige afsløringer af, hvor eklatant ude at skide han var, da han den 18. december 2020 kom for sent til et middagsselskab, der viste sig at være hans egen intervention, fordi han var … ude at købe coke. Samme aften var han i rusen taget forbi ‘Saturday Night Live’s studie og forlangt at blive klippet.
I komikerens åbenhjertige ånd skal jeg være ærlig at sige, at jeg var bekymret for, om den nye og afvænnede Mulaney ville være lige så sjov som coke-Mulaney.
Det er dog gyldent materiale, når han genopfører sin aflagte misbruger, som spillede han en ond ånd fra et eventyr.
Hans stofmisbrug og rehab får også lige en ekstra dimension, når han fortæller om, hvor »stjernespækket« interventionen var. En ‘We Are The World’-allstar-forsamling af »alternative komikere over 40 år«. Det siger meget om Mulaneys komikerstatus, at han kan sige sætningen: »Inden jeg kom, havde de lovet hinanden, at de ikke ville lave bits«.
Showets mange afhoppere fra den centrale historie lever højt på kendisfaktoren. Næsten samtlige er så rablende, at de må være sande.
Det bliver eksempelvis kun fantastisk værre, da Mulaney ankommer til afvænningscenteret, og Pete Davidson, der af uransagelige årsager er tastet ind som Al Pacino i hans telefon, begynder at kime ham ned, mens en sygeplejerske holder vagt for at sørge for, at han sover rusen ud.
Mulaney lægger ikke på ét tidspunkt fingre imellem. Hvis man skal kritisere ham for noget, er det tværtimod, at han med uforlignelig teknik, timing og fortællergen er lidt for overbevisende. Derouten bliver til sit eget bizarre antiheltekvad med lige så stor selvoptagethed som barnet i sækkestolen.
Showet varer 80 minutter, og det bedste er gemt til sidst, hvor han læser op fra et rablende GQ-interview han gav tre dage inden afvænningen, som han ikke selv kan huske.
‘Baby J’ markerer et nyt kapitel i John Mulaneys liv og karriere. Fra start til slut holder han arrogancen ud i strakt arm. Det tætteste, vi kommer på en rehab-floskel, er, da han deklarerer, at ingen kan skade ham, mere end han kan skade sig selv – men med henrivende syrlighed: »Hvad vil I gøre, cancle John Mulaney? Jeg slår ham ihjel!«.
Måske den eneste reelt gode stikpille til cancelkultur, jeg har hørt på en comedyscene.
Uskyldstab og afvænning til trods er John Mulaney uforbederlig. Hvilket er det bedste, man kan være, når man i forvejen var den perfekte komiker.
Kort sagt:
Sammenlignet med komikerens tidligere shows er ‘Baby J’s lange rehabkvad mindre hygge-rhapsodisk og mere arrogant narko-Odysseus. Men det laver ikke om på det vigtigste: John Mulaney er stadig den bedste amerikanske komiker på markedet.