’Evil Dead Rise’: Elsket gyserfranchise tilføres nyt blod og for lidt humor
I start 80’erne drog Sam Raimi og barndomsvennen Bruce Campbell ud til en gudsforladt hytte i Morristown, Tennessee for at genindspille deres gyserkortfilm ’Within the Woods’, som havde genereret interesse hos investorer efter en række midnatsvisninger.
Sammen med deres venner skabte det unge makkerpar på henholdsvis 20 og 21 år en af filmhistoriens mest betydningsfulde og elskede kultfilm ’The Evil Dead’, der på verdensplan indtjente godt 30 millioner dollars på et budget i omegnen af 375.000, og som samtidig kickstartede Raimis og Campbells karrierer.
Filmens succes skyldtes især produktionens opfindsomme gør-det-selv-metoder, den makabre humor, de ekstremt voldelige udskejelser og Bruce Campbells karisma i rollen som Ash, der må se sig nødsaget til at maltraktere kæreste, søster og venner, efter de er blevet besat af oldgamle, morderiske dæmoner.
42 år senere er vi med ’Evil Dead Rise’ atter tilbage i franchisen, som indtil videre tæller to efterfølgere, en reboot og en tv-serie. Men denne gang er den øde skovhytte blevet skiftet ud med et forfaldent lejlighedskompleks i Los Angeles, hvor en stakkels familie vil blive udsat for den værste nat i deres liv.
Guitarteknikeren Beth (Lily Sullivan) besøger sin storesøster Ellie (Alyssa Sutherland) efter en længerevarende turné, hvor hun til sin store rædsel finder ud af, at hun er gravid. Og der er mildest talt dårlig stemning, da hun ankommer til englenes by. For Beth har ikke taget notits af Ellies gentagne opkald vedrørende hendes mand, som har forladt familien, så hun nu står tilbage med opdragelsen af sine tre børn på en tatovørløn. Nå ja, og lejligheden er efterhånden så saneringsmoden, at den bliver revet ned om en måneds tid.
Under et skænderi sendes ungerne – de to teenagere Danny og Bridget (Morgan Davies, Gabrielle Echols) samt den meget yngre Kassie (Nell Fisher) – ud efter pizza som plaster på såret, men bliver på hjemturen fanget i lejlighedskompleksets parkeringskælder under et jordskælv, som efterlader en åbning til en gammel bankboks.
Som enhver anden ville gøre, kravler Danny ned i hullet og finder den ikoniske Necronomicon Ex-Mortis, også kendt som De Dødes Bog, med tilhørende vinylplader, som den musikglade teenager afspiller på sit omfattende setup på værelset. Hvad han ikke ved er, at pladerne lever sit eget liv, og da en præst begynder at recitere teksten, bryder helvedet løs, og familien må pludselig kæmpe med og mod hinanden.
Som det også var tilfældet med originalens 2013-reboot (på nær en lille post-credit-cameo fra Campbell), agerer Sam Raimi og Bruce Campbell producere på ’Evil Dead Rise’ og befinder sig altså hverken bag eller foran kameraet. I instruktørstolen finder man i stedet irske Lee Cronin, der løser opgaven udmærket med nik til Raimis trilogi gennem de velkendte svævende kameraskud samt våbenarsenal af haglgevær og motorsav med mere. Der er endda en (meget) blodig reference til Stanley Kubricks ’The Shining’ at hente.
Til gengæld er filmen på nær enkelte øjeblikke temmelig humorforladt, og uden Bruce Campbells tilstedeværelse føles den i passager som enhver anden possession-film, der er udkommet i det 21. århundrede. Det var ellers netop Sam Raimis blanding humor og overdreven vold, der gjorde ’Evil Dead’-filmene så underholdende.
Man skal naturligvis passe på med at hænge sig for meget fast i nostalgi, og Cronin skal have cadeau for sit forsøg på at drive franchisen i en anden retning ved at skifte location og udforske nedbrudte familiedynamikker anno 2023.
Det er til gengæld lidt svært at forestille sig, hvor vi nu skal hen til trods for en let åben slutning. For selv om Raimi på succesfuld vis fulgte op på debuten med ’Evil Dead II’ i 1987 og ’Army of Darkness’ i 1992 (der begge havde Campbell med), er franchisen måske ikke så sequel-sikker, som man kunne have håbet.
Vold er der masser af i ’Evil Dead Rise’, og den overgår endda sine forgængere på flere punkter, hvad angår blod og indvolde i stride strømme. Hvis man havde skruet lidt ned for brugen af CGI og lidt mere op for de praktiske effekter, kunne den måske have levet mere op til originaltrilogiens DIY-charme.
Kort sagt:
Lee Cronin gør et hæderligt forsøg på at føre den elskede komediegyser-franchise i en ny retning, men savnet af Raimis humor og Bruce Campbells magiske skærm-presence er svært at se bort fra.