Internettet græder over livagtig fisk i ‘Den lille havfrue’-remake

Internettet græder over livagtig fisk i ‘Den lille havfrue’-remake
Den oprindelige tegneseriversion af 'Den lille havfrue'. (Foto: Disney)

Der er nok ikke nogen bedre måde at forklare, hvordan internettet har reageret på Disneys nyligt offentliggjorte karakterbilleder fra ‘Den lille havfrue’ end at citere den Twitter-bruger, der skrev følgende om Ariels bedste ven Tumle (på engelsk Flounder, der på dansk kan referere til flere typer fladfisk):

»Alle ønsker sig en fotorealistisk version af ‘Den lille havfrue’, indtil det bliver tid til at affinde sig med, hvordan en rigtig fladfisk ser ud«.

For mens begejstringen på karakterbillederne i Greta Gerwigs ‘Barbie’ satte ild til internettet på den gode måde, var folk anderledes rasende over, hvad der gemmer sig under havet i Disneys kommende live action-film.

Især vakte fisken Tumle (spillet af ‘Room’-barnestjerne Jacob Tremblay), krabben Sebastian (Daveed Diggs) og havmågen Skralde/Scuttle (Akwafina) ramaskrig for at være for realistiske i stedet for nuttede.

Tumle, der ser noget anderledes ud end i tegnefilmen, må på Twitter således stå model til anklager om at være kommet på slankemidlet Ozempic og sammenlignet med Steve Buscemi.

Kritikken af fiskene er heldigvis mindre alvorlig.

Da den første teaser med Halle Bailey blev offentliggjort, vakte det racistiske reaktioner over havfruens hudfarve. Der var heldigvis også en modreaktion, hvor små piger var begejstrede over at se en sort havfrue på skærmen.

‘Den lille havfrue’ instrueres af Rob Marshall. Udover Bailey finder man Javier Bardem, Melissa McCarthy, Jonah Hauer-King, Daveed Diggs, Awkwafina, Jacob Tremblay, Noma Dumezweni og Art Malik på rollelisten.

Du kan se alle karaktererne her:

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Filmen får premiere herhjemme 25. maj. Se traileren her.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af