Kenneth Branagh vender tilbage som mesterdetektiven Hercule Poirot i ‘A Haunting in Venice’ – se den hårrejsende trailer

Kenneth Branagh vender tilbage som mesterdetektiven Hercule Poirot i ‘A Haunting in Venice’ – se den hårrejsende trailer
Kenneth Branagh i traileren til 'A Haunting in Venice'. (Foto: Screenshot)

Agatha Christies belgiske mesterdetektiv, Hercule Poirot, vender tilbage for at opklare endnu et grusomt mord. Men denne gang med en anelse mere uhygge på beatet.

Den kommende film fra Kenneth Branagh, der igen ser den 62-årige brite indtage hovedrollen, har titlen ‘A Haunting in Venice’, og bygger på Christies roman ‘Hallowe’en Party’ fra 1969.

Mens de tidligere af Branaghs Poirot-filmatiseringer, ‘Mordet i Orientekspressen’ og ‘Døden på Nilen’, er klassiske whodunit-fortællinger, stikker den kommende installation mere i retning af en overnaturlig thriller. Ja, nærmest en gyser. Det vidner traileren om:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Som filmens titel antyder, foregår ‘A Haunting in Venice’ i Venedig post Anden Verdenskrig, hvor Hercule Poirot er gået på pension og lever i selvforskyldt eksil. Lettere modvilligt deltager Poirot i en seance i et saneringsmodent pallazzo. Men da der sker et overnaturligt mord på en gæst, må belgieren stille spørgsmåltegn ved sin egne overbevisninger, og erkende, at der angiveligt er noget større end ham selv.

Udover Kenneth Branagh finder man også et stærkt cast med Michelle Yeoh, Jamie Dornan, Kyle Allen, Tina Fey og Kelly Reilly på rollelisten.

‘A Haunting in Venice’ får dansk biografpremiere 14. september.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af