‘Loki’ med Tom Hiddleston i den tvetydige titelrolle manifesterede sig i 2021 som en af Disneys absolut bedste Marvel-serier.
En sjov, krøllet og genrebevidst rejse i tid med Hiddleston og Owen Wilsons Mobius M. Mobius i centrum.
Tilmed blev serien også den mest populære Marvel-serie på Disney+, og forventningerne er således store, når sæson 2 nu snart lander. Traileren er netop udgivet:
Her åbner vi med en herlig scene, hvor Loki og Mobius lægger et visit forbi Ke Huy Quan, der fortsætter sit uimodståelige comeback efter sin Oscar-vindende ‘Everything Everywhere All at Once’-rolle.
Og så tyder alt på, at Loki igen skal redde verden med sin særlige evne til at hoppe i tid, mere eller mindre frivilligt.
‘Loki’ sæson 2 kommer på Disney+ 6. oktober.