Hvad er en supermodel?
Det spørgsmål besvarer fire af 1980’erne og 90’ernes mest toneangivende af slagsen i den nye Apple+-dokumentarserie ‘The Super Models’.
Her fortæller Naomi Campbell, Cindy Crawford, Linda Evangelista og Christy Turlington om deres fællesskab i branchen, som de var med til at forme.
Traileren er netop landet og byder på masser af modemomenter og tilbageblik fra kvinderne selv samt mange af branchens indflydelsesrige skikkelser.
Bag kameraet står instruktør Roger Ross Williams, der stod bag historien om Donna Summer i ‘Love to Love You, Donna Summer’ og derudover har den biografiske fiktionsfilm ‘Cassandro’ på vej med Gael García Bernal som queer wrestler.
‘The Super Models’ består af fire afsnit og lander 20. september på Apple TV+.