’37 sekunder’: DR-aktuel serie med Jens Albinus som voldtægtsanklaget musiker er et skarpt skåret MeToo-drama

Siden #MeToo-bevægelsen blæste ind over underholdningsbranchen, har adskillige skeletter raslet ud af prominente branchefolks skabe.

I Hollywood er anklagerne fløjet om ørene på blandt andre Woody Allen, James Franco og Louis C.K., mens Danny Masterson og Harvey Weinstein er røget i brummen som følge af voldtægtsdomme.

Vi har også fået et par bizarre retssager, som er blevet dækket minutiøst af pressen, hvor især Johnny Depp og Amber Heards beske tvekamp trak overskrifter, mens også R. Kelly og Kevin Spaceys sager har været i mediernes søgelys. Og så er der selvfølgelig hele Rammstein-sagaen, hvor beskyldninger om drugging har været rettet mod bandets forsanger Till Lindemann.

I den tyske dramaserie ’37 sekunder’ mærker man tydeligt inspirationen fra mange af disse virkelige #MeToo-sager, og resultatet er en kompleks, intens og pirrende forestilling.

Jens Albinus spiller rockmusikeren Carsten Andersen, som i seriens første afsnit fejres af venner og familie i anledningen af hans 55-års fødselsdag. Ceremoniens tovholder er Carstens datter, Clara (Emily Cox), som deler et tæt bånd med sin far.

Under festivitassen dukker Carstens hemmelige elskerinde samt Claras bedste veninde, up-and-coming-musikeren Leonie (Paula Kober), op, og de ender alene sammen i Carstens øvelokale. Efter et mindre skænderi har de sex med hinanden.

Problemet er bare, at Leonie gør det klart ad flere omgange, at hun ikke har lyst, hvilket Carsten ignorerer. I dagene efter festen rumsterer episoden i Leonies baghoved, hvilket manifesterer sig ved, at hun får traumatiske flashbacks og søvnproblemer.

Spørgsmålet om, hvorvidt Carsten voldtog hende, bliver mere og mere fremtrædende, og tingene eskalerer med lynets hast, da Leonie beslutter sig for at offentliggøre en video via sociale medier, hvor hun poster en #MeToo-beretning om Carsten uden at nævne hans navn.

Hvad, der følger, er et rænkespil mellem advokater, blodtørstige journalister og en voldsom retssag, der både påvirker Leonie og Carsten og deres familier og bekendte.

Den veldrejede historie placerer sit publikum midt i en række vanskelige scenarier og er heller ikke bange for at prikke til virkeligheden. Som når Carsten sender en passiv-aggressiv YouTube-video ud, hvor han går til angreb mod cancel culture – lidt i stil med Kevin Spaceys bizarre julevideoer – eller når hans releasefest i forbindelse med et nyt album bliver overrendt af vrede #MeToo-aktivister.

Relativt ukendte Paula Kober er fænomenal i rollen som Leonie, der sætter karriere, venner og fremtid på spil i håb om at få retfærdighed overfor et overgreb, som hun – foruden hendes advokat – står ganske alene med. Emily Cox er også en stor gevinst for serien som den idealistiske og konkflikfyldte Clara, der ender med at smide sine værdier over bord til fordel for at hjælpe sin skandaleramte far.

Serien får det sidste nyk op på kvalitetsskalaen på grund af Albinus strålende arbejde med rollen som Carsten. For det første er hans tyskkundskaber så imponerende, at man kan undre sig over, hvorfor forfatterne fandt det nødvendigt at give karakteren et danskklingende navn.

Derudover er Carsten ikke en endimensionel sexual predator, som ville have været let for forfatterne at forfalde til. Han er en karakter, der har masser af dæmoner, og som man selvfølgelig foragter af åbenlyse grunde, men Albinus spiller ham flerfacetteret, hvilket gør ham interessant at følge.

Seriens tone er i visse afsnit i øst og vest med akavede skifte fra alvor til humor. Og enkelte karakterer bliver en kende for fortegnede, herunder Carstens perfide advokat, hvis personlighed stort set er at være et røvhul, mens Claras ægtemand aldrig bliver til andet end en kliché på den forstående bedre halvdel.

Men den holder ens interesse fast i et jerngreb hele vejen igennem.

---

Kort sagt:
’37 sekunder’ leverer et skarpt skåret #MeToo-drama med masser af kant, nerve og begavet skuespil.