Prequel-film er der nok af for tiden, men den kommende ‘Wonka’, der dykker ned i den populære Roald Dahl-karakter Willy Wonkas forhistorie, virker nu alligevel ganske interessant.
Ikke mindst fordi Timothée Chalamet indtager hovedrollen som den gal-geniale opfinder, der vil forandre verden med sin chokolade. Og fordi ‘Paddington’-instruktør Paul King står bag.
Ligesom i ‘Paddington’ er stemning let, morsom og fornøjeligt overgearet. Det ser man i magiske og musikalske nye ‘Wonka’-trailer, som netop er landet.
Her får vi en længere forsmag på Hugh Grant som det magiske lille væsen Oompa-Loompa, der dog i traileren informerer om, at han faktisk har en »fuldstændig respektabel størrelse«.
Man ser også Keegan-Michael Key som en nogenlunde voldsparat politibetjent samt glimt af blandt andre Sally Hawkins, Olivia Colman og Rowan Atkinson.
‘Wonka’ kommer i biografen 14. december.