Prisshowet Series Awards er netop blevet afviklet for tredje år i træk i Aarhus, hvor serieskabere fra Danmark og resten af Norden hyldes.
Nikolaj Lie Kaas’ komediedramaserie ‘Agent’, med Esben Smed i hovedrollen, var blandt aftenens vindere. Ud over ‘Aarhus Seriepris – Publikumsprisen’, som bestemmes udelukkende af publikumsstemmer, blev ‘Agent’ også kåret som Bedste Komedieserie.
Også talentprisen gik til ‘Agent’, da prisen faldt i unge Selma Sol í Dali Pape hænder, der spiller datteren Tallulah i serien.
Aftenens hovedpris, Bedste Serie, gik til første sæson af DR’s ‘Carmen Curlers’ om tilblivelsen af den elektriske curler.
Series Awards består af i alt 11 kategorier, hvor de ni af dem bliver afgjort af samme jury, der består af Ann Lind Andersen, Keld Reinicke, Pernille Bech Christensen, Rasmus Thorsen og Kim Leona.
Talentprisen blev uddelt af en jury bestående af Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen, Cia Edström, der er ansvarlig for TV Drama Vision ved Göteborg Film Festival, samt sidste års vinder, skuespilleren Marie Reuther.
Se de alle vindere her:
Bedste Krimiserie: ‘Den som Dræber – Fanget af Mørket III’
Bedste Miniserie: ‘Dansegarderoben’
Bedste Komedieserie: ‘Agent’
Bedste Fortløbende Serie: ‘Tinka og Sjælens Spejl’
Bedste Manuskript: Lars von Trier & Niels Vørsel, ‘Riget Exodus’
Bedste Instruktion: Michael Noer & Frederik Louis Hviid, ‘Huset’
Bedste Skuespilpræstation: David Dencik, ‘Huset’
Bedste Serie: ‘Carmen Curlers I’
Best Nordic Series: ‘Händelser vid vatten’
Talentprisen: Selma Sol í Dali Pape, ‘Agent’
Aarhus Seriepris – Publikumsprisen: ‘Agent’