’Agent’: Nikolaj Lie Kaas byder ’Klovn’ op til dans i stjernesatirisk TV 2-serie – og slipper formidabelt fra det
Det er ret beset ikke fair, at vi har skullet vente 15 år på, at Nikolaj Lie Kaas fik skrevet en efterfølger til komedieserien ’Mr. Poxycat & Co.’ – skuespillerens første og eneste serie som manuskriptforfatter og instruktør.
Den beskedne produktion med Rasmus Bjerg i spidsen som en småpatetisk tryllekunstner fra provinsen er for længst blevet kult, og de mest populære klip som »DU IK’ HARRY POTTER!« er blevet set flere hundredetusinde gange på YouTube.
Men nu er ventetiden forbi, og heldigvis leverer Nikolaj Lie Kaas endnu engang underholdning fra øverste hylde med TV 2-serien ’Agent’, en kulsort satire over den danske skuespillerbranche.
I centrum for begivenhederne finder vi den skruppelløse skuespilleragent Joe (Esben Smed), og det er vist ikke for meget sagt, at hans liv er ved at falde fra hinanden.
Han skylder Thomas Blachman halvanden millioner kroner. Hans kone vil fratage ham forældremyndigheden, og så holder hans mor – som også er hans chef – ham i stram snor, fordi hun har fået nok af hans byture med Tobias Rahim og hans skødesløse omgang med firmapengene.
Joe er dog ikke typen, som giver op. Med sine charmerende blå øjne og løfter om guld og grønne skove formår han altid at købe sig mere tid. Men uagtet hvor meget han anstrenger sig, bryder den næste katastrofe altid ud.
Det kan være Lars Ranthe, som ikke længere gider at spille nissefar. Ulrich Thomsen, som ikke kan sælge sit oste-manuskript til udlandet. Eller Dar Salim, som truer med at politianmelde Sidse Babett Knudsen for ustyrlig chikane hjemme i privaten.
Desværre kan Joe kun være et sted af gangen. Og det går især ud over hans 10-årige datter (Selma Sol), som han hele tiden forsømmer trods store løfter om kanoture, hundehvalpe og ferier i USA. Det er bestemt ikke for sjov, og den mere alvorlige tråd tilfører ’Agent’ en tyngde, som står i effektiv kontrast til seriens falden-på-halen-komik.
’Agent’ trækker på den velkendte formel fra ’Klovn’ med kendte mennesker, som spiller overdrevne udgaver af sig selv, og det er for det meste virkelig morsomt.
En af de mest vellykkede karikaturer er Thomas Blachman, der fremstilles som en uudholdeligt selvfed mafiaskurk. Med en nærmest kongelig arrogance styrer han underholdningsbranchen fra toppen af København, mens han nyder fornem hvidvin og blødkogte æg drysset med grønlandsk salt.
Man kommer heller ikke udenom Sidse Babett Knudsen, som træder ind i fjerde afsnit i en fuldstændig crazy udgave af sig selv. Jeg kan afsløre så meget, at hun ikke er fortrolig med en bunsenbrænder.
Der er imidlertid ingen stjerner, der skinner klarere igennem end hovedrolleindehaveren, Esben Smed. Den 38-årige østjyde har allerede en lang række flotte præstationer på cv’et, herunder ’Ser du månen, Daniel’, som han vandt en Robert for.
I rollen som Joe er han umulig at tage øjnene fra. Det gælder både, når han skal stå skoleret over for sin mor (stærkt portrætteret af Ina-Miriam Rosenbaum) og i de mere groteske scener, som når han, med kokain i hele femøren, imiterer en person med spastisk lammelse for at komme hurtigere igennem paskontrollen.
Man kan håbe, at ’Agent’ bliver startskuddet til, at Nikolaj Lie Kaas påtager sig flere opgaver som manuskriptforfatter og instruktør. I ’Mr. Poxycat’ viste han sit talent for at skrive komik, og med ’Agent’ demonstrerer han sin evne til at jonglere med flere plottråde i en kompleks dramatisk fortælling fyldt med humor og vidunderligt skæve karakterer.
Det kunne danske film og serier godt bruge endnu mere af.
Kort sagt:
Nikolaj Lie Kaas’ byder ’Klovn’ op til dans med en formidabel stjernebesat satire over den danske skuespillerbranche, fortalt gennem øjnene på en skrupelløs skuespilleragent.
Anmeldt på baggrund af de første fire afsnit.