ÅRET DER GIK. Det vil være en overdrivelse at påstå, at man ikke kan skære sig vej gennem streamingjunglen for dugfriske danske serietilbud.
Men efter knas med rettighedsaftaler og en generel afmatning hos streamingtjenesterne er der i det mindste kommet lidt gang i de danske seriehjul – uden at vi dog på nogen måde nærmer os niveauet fra dengang, alle med bare en halv lillefingernegl i underholdningsindustrien ville lave dansk seriefiktion.
Den danske seriepøl består lige nu – indtil HBO Max, Prime og Disney kommer i omdrejninger de kommende år – ret beset af DR, TV 2 og Netflix, hvilket alt andet lige sætter visse begrænsninger. Men i det mindste må man glæde sig over, at de tre aktører leverer serier på et solidt niveau og bliver belønnet med flotte seertal og stor interesse.
Vi starter dog på YouTube, når vi her kårer vores fem danske seriefavoritter fra året, der gik:
5. ’Den anden verden’
Efter den banebrydende debutfilm ‘Det store glitch’ satte Søren Peter Langkjær Bojsen sig for at forfølge en drøm. Nærmere betegnet en drøm om at scrolle på sin iPhone, der udviklede sig til en filosofisk drevet opdagelsesrejse ind i internettet som univers i konstant udvidelse. Med støtte fra Filminstituttet som den første YouTube-serie nogensinde.
Og selvom det var højpandet, var det også en gave at have en begavet turguide med på brainrot-odyssé. Ved premieren skrev vi, at det ville være svært at holde ud, hvis det ikke var så fedt. Heldigvis blev ‘Den anden verden’ blot endnu mere interessant og endnu federe for hvert afsnit, efter man lige havde fået kalibreret hjernen til videoessay-stil og akademisk namedropping.
Det er alt andet end let at kortlægge internettet i nogen som helst udstrækning, og at gøre det med så stor kunstnerisk drivkraft som Langkjær Bojsen var ikke blot imponerende, men gav i sine stærkeste stunder ligefrem håb for, at der også er lys (og ikke kun er politisk radikalisering og kapitalistisk kviksand) for enden af nogle af internettets sindssyge tunneller.
Kan ses på YouTube.
4. ’Danefæ’
Til at starte med var der ikke umiddelbart noget mega opsigtsvækkende ved TV 2-dramaet ‘Danefæ’.
Opskriften var så godt som idiotsikker – med fare for at blive lidt forudsigelig: To af Danmarks mest seværdige skuespillere, gudeskønne fynske landskaber, parforholdsdrama som proxykonflikt for en evigheds ulighed i historie og arkæologi som fagfelt.
Okay, det sidste var måske ikke så lige ud af landevejen alligevel, og i netop det spændingsfelt opstod der en herlig kombination af miljø og magt.
Det er for det meste ret nemt at heppe på genialt udtryksfulde Lene Maria Christensen, men i endnu højere grad i regnjakke på rogue-mission mod både sin selvfede hørsætsbærende husbond (Anders W. Berthelsen) og hans nationalmuseums uretfærdige jerngreb om hendes lille landsbymuseums sindsoprivende fund af måske-Dronning Thyra.
Det kan godt være, ‘Danefæ’ på papiret lignede et metervaredrama, ligesom det godt kan være, at det ikke var alle elementer af den danske kulturministers lige lovlig en passant magtmisbrug over for nationalmuseets direktør, der var lige troværdig.
Men under den fynske muld viste der sig ikke kun at gemme sig et Ulfberhtsværd, men også noget watercooler-va-va-voom, der klistrede os forrygende til skærmen en hel sommer. Hvem kan egentlig vente på næste sæson?
Kan ses på TV 2 Play. Læs Soundvenues anmeldelse.
3. ’Løgnen’
Det lignede stuntcasting at vælge Tessa til en rolle som cyklende sosu-assistent på Vestegnen. Men heldigvis skulle man ikke se langt ind i TV 2’s ’Løgnen’, før det stod klart, at rapperen er en fortrinlig skuespiller. Både sårbar og slagkraftig i rollen som den unge Sille, der lander i aktivering under den erfarne Ries vinger.
Serien var klistret ind i et krimiplot, som vi godt kunne have undværet, men det var til at bære over med, når resten af Karina Dam og Louise Friedbergs skildring af en dansk vestegnsvirkelighed var så overbevisende som her.
Iben Hjejle var sympativækkende som Rie i en grad, at det stod klart, hvor meget hun har været savnet på skærmen. Og ligesom i vores nummer 1 på listen var Lars Ranthe – selvfølgelig, fristes man til at sige – også med, denne gang kontrastfuldt klædt i Brøndby-farver, flad midterskilning og hjemmesmurt madpakke.
Gennem ensemblets troværdige samspil åbnede sig et ret så medrivende portræt af hjemmeplejen og dens hverdagshelte. ’Løgnen’ slog fast med syvtommersøm, at samfundskommenterende serier om de varme hænder ingenlunde behøver være kedelige.
Kan ses på TV 2 Play. Læs Soundvenues anmeldelse.
2. ’Generationer’
’Doggystyle’-skaber Anna Emma Haudal fik nøglerne til DR’s store prestigeformat – søndagsserien – og kvitterede med en fortælling, der i hvert fald ikke leflede for nogen.
Et forrådnet barnelig findes på den 87-årige kvinde Marthas loft, og før politiet kan nippe til deres småkager under første forsigtige afhøring, har pensionisten tilstået mordet. Så langt, så simpelt, men derfra forgrenede fortællingen sig til hele Marthas familie af voksne børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn, der alle kæmpede med hver deres issues og med deres meget forskellige forhold til den småforvirrede matriark.
Det var et spraglet generationsportræt, som i passager var tålmodighedskrævende og frustrerende all over the place. Men den trak alligevel stikket hjem med en slutning, der både syrede helt Lynch-agtigt ud med Moder Jord og mormorroulade i et rødtbelyst markhul og fik samlet trådene i historien om nedarvede traumer og skam.
Det var en serie, som ingen andre end DR ville kunne lave, og som vi skrev efter finaleafsnittet:
»’Generationer’ sprang rammerne på en måde, vi sjældent har set i en samlende dansk DR-serie. Undervejs var det både cringe, underligt og uforløst og sjovt, chokerende og dybt. Et vovestykke uden et safe word«.
Kan ses på DR TV. Læs Soundvenues anmeldelse.
1. ’Reservatet’
På overfladen kunne ’Reservatet’ godt ligne en lidt glat og generisk Netflix-krimi. Rige privilegieblinde mennesker, en mystisk forsvinding, gedulgte motiver, mistænksomme politifolk.
Men præcis som fernissen blev skrællet af de to velholdende familier i det nordsjællandske whiskybælte, viste Ingeborg Topsøe og Per Flys fortælling at have meget mere at byde på end en forudsigelig eat the rich-skabelon.
Udgangspunktet var den ene families au pair Rubys pludselige bortgang, der skabte splid mellem det hovedrige par Rasmus og Katarina (Lars Ranthe og Danica Curcic) og de mere nyrige Cecilie og Mike (Marie Bach Hansen og Simon Sears). Mens krimiplottet var spændende hele vejen, stod karakterskildringerne stærkt med den moralsk splittede Cecilie og den hårdføre Katarina som konstant fascinerende mod- og centrifugalpunkter.
Historien fandt derudover tematisk slagkraft i skildringen af det filippinske au pair-miljø, der aldrig er blevet beskrevet indefra i dansk film eller tv som her. Det gjorde ondt at se de ellers velmenende danskeres ultimative indifferens over for deres udenlandske arbejdskraft.
Serien sagde samtidig noget om unge drenges forkvaklede følelsesliv i bedste ’Adolescence’-stil, så man til sidst stod med indtryk af en historie, der viste, hvad krimiformatet kan, når twists og red herrings ikke er det eneste, det handler om.
At ’Reservatetet’ så også var bragende velspillet og umanerligt flot, hjalp selvfølgelig på sagen.
Kan ses på Netflix. Læs Soundvenues anmeldelse.