FILMFAVORITTER. »Det er en historie om en dreng, der føler sig anderledes, og som bare prøver at finde sin plads i verden. Det kunne have været mig for ti år siden, da jeg sagde, at jeg gerne ville være skuespiller, men ingen troede på mig«.
Sådan begrunder Arian Kashef sin kærlighed til den magiske underdog-fortælling om troldmandshelten Harry Potter. I dag skal man dog være pessimistisk anlagt, hvis man ikke tror på det spirende talent.
2025 var et godt år for den 30-årige skuespiller, der i august afsluttede optagelserne på DR’s kommende ungdomsserie ’Sir det bar’, som Kashef både spiller med i og har ageret idéudvikler og instruktørassistent på. Hertil har han blandt andet medvirket i TV 2’s populære sosu-drama ’Løgnen’ og Netflix-thrilleren ’Legenden’. Han kunne desuden opleves på det store lærred i Jahfar Muataz’ eksplosive spillefilmdebut ’Hele vejen’.
Og så indtog han sin første hovedrolle i Milan Ganesans serie ’Familier i Norden’ – et sandt passionsprojekt for holdet bag, der bygger på autentiske historier fra unge i Aarhus og ifølge Soundvenues anmelder »føles, som om blokken selv har skrevet manus«.
I serien spiller Kashef storebroren Sami, der i bedste ’Underverden’-stil forsøger at standse sin lillebror fra at opsluges i det samme rådne bandemiljø, han selv engang flygtede fra.
Sami vender tilbage til den jyske hjemstavn efter en genopdragelsesrejse i Iran, hvor Arian Kashefs forældre også kommer fra. Skuespillerens baggrund har sat et tydeligt aftryk på hans filmsmag, for da vi spurgte ind til hans mest betydningsfulde filmoplevelser, kom hele tre iranske instruktører på banen.
Han gør dog også plads til en fandenivoldsk dansk klassiker.
Hvilken film har rystet din verden?
»’The Scent of a Woman’. Den bliver jeg ved med at tænke på. Selve historien er ikke banebrydende, men Al Pacino leverer en præstation, der er så stærk, at jeg nærmest glemmer, hvem skuespilleren er. Og der skal meget til, før man ikke tænker, at det er Al Pacino. Men jeg føler, han er karakteren. Hans måde at spille på inspirerer mig meget. Det er noget, jeg selv drømmer om – at kunne stå så stærkt med en monolog«.
»Han har en monolog, som sidder fast i mig hver eneste gang. Han skal forsvare en ung mand foran skolerektoren, som vil smide drengen ud af skolen. Han forklarer ligesom, at hvis du smider den her dreng ud, så har hele skolen tabt værdighed. For man kan godt gøre noget forkert, men af de rigtige årsager. Den tale er så vild, fordi den handler om meget mere end det at være en dreng, der går i skole«.
Hvilken film har alt for få mennesker set?
»’Children of Heaven’. Det er en iransk film af Majid Majidi, og den handler om en bror og en søster, hvor søsteren mister sine sko. Det lyder som verdens mindste problem, men i deres virkelighed er sko en enormt luksuriøs ting«.
»Jeg tror, at alle ville have godt af at se den, fordi den sætter ting i perspektiv. Vi har det så vildt i Danmark – det er ikke engang rigtig problematisk, hvis man mister sin iPhone. Hvis din bil går i stykker, bryder verden ikke sammen. Her taler vi om en lille pige, der har mistet sine sko. Det kan vi jo ikke forstå. Hvorfor gør det så ondt?«.
»Jeg får tårer i øjnene, når jeg ser den film, fordi jeg ser, hvordan broren kæmper for hende. Jeg ser, hvordan søsteren græder, fordi hun mister noget, hun elsker. I vores del af verden har vi det så godt, at vi er blevet immune over for, hvad der er ægte«.
Hvilken biografoplevelse husker du tydeligst?
»Jeg ved ikke, om det var den bedste oplevelse, men den stærkeste oplevelse er nok, da jeg så Ali Abbasis ’Grænse’. Jeg havde det meget mærkeligt i flere dage efter. Jeg ved ikke, om jeg nødvendigvis kan anbefale den til folk, men jeg glemmer aldrig følelsen, der var i min krop, da jeg så den«.
»Det var, som om filmen rykkede mine grænser for, hvad jeg synes, der er smukt, og hvad der er lidt ulækkert. Den har virkelig nogle groteske scener. Det er jo mennesker, der bliver til trolde. Det var fascinerende!«.
»Jeg tænkte, at den instruktør må være lidt skør. Men det er jeg også selv, så jeg oplevede en genkendelighed i hans mod. Efterfølgende har jeg set alle Ali Abbasis film, og jeg har bare enorm respekt for ham. Han er en af dem, jeg virkelig drømmer om at lave noget sammen med«.
Hvilken dansk film anbefaler du udlændinge at se?
»’Pusher’. For mig var den med til at starte alt ved dansk film. Det er dogme, det er råheden. Det der dokumentariske udtryk – det føles, som om kameraet bare står og optager virkelige mennesker, der lever deres liv. Det er bare ægte, og det er en film, der pulserer af liv og kaos. Jeg savner faktisk, at vi laver flere film på den måde i Danmark«.
»Jeg har en instruktørven, og vi laver film sammen på den måde. Når vi mødes privat, så har han altid et kamera med, og så filmer han bare. Vi snakker ikke så meget om replikkerne. Vi gør det bare. Jeg ved ikke, hvordan ’Pusher’ er blevet filmet, men jeg oplever, at det også bare er et tændt kamera og så go. Jeg tror, det er den sjoveste måde at lave film på«.
Hvilken film er dit foretrukne comfort watch?
»Der bliver jeg nødt til at vælge ’Harry Potter’-filmene. Jeg glemmer mig selv, når jeg ser de film. Jeg ser dem næsten én gang om året, men universet er så stort, at jeg opdager noget nyt hver evig eneste gang. Det er det, jeg vender tilbage til, når jeg bare skal have det godt«.
»Selvom det er magi og fantasy, så synes jeg, at fortællingen er universel. Det fortæller jeg altid mine venner, der er filmnørder og overhovedet ikke gider se fantasy. For det er en historie om en dreng, der føler sig anderledes, og som bare prøver at finde sin plads i verden. Det kunne have været hvem som helst. Det kunne have været mig for ti år siden, da jeg sagde, at jeg gerne ville være skuespiller, men ingen troede på mig«.
»Jeg elsker især den, hvor man finder ud af, at Snape har altid haft Harrys ryg. Fuck mand, det er virkelig rørende«.
Hvis du skal vælge én, hvad er så den bedste film, du nogensinde har set?
»Det ændrer sig hele tiden, men lige nu, i den her følelse, vil jeg sige ’Frøet fra det hellige figentræ’ af Mohammad Rasoulof, som også er en iransk instruktør. Faktisk vil jeg anbefale alle at se iranske film. Og det er ikke kun på grund af min iranske baggrund – de kan bare noget, som meget få film kan«.
»Det er en film, der er virkelig ubehagelig for mig at se. Men den er også nødvendig. Helt kort så handler den om en familie, og om hvordan farens adfærd bliver mere og mere voldsom og skræmmende. Men jeg gider ikke sige for meget om handlingen, for jeg synes, det ødelægger noget. Man skal faktisk bare opleve det«.
’Familier i Norden’ kan ses på TV 2 Play. ’Legenden’ kan ses på Netflix.